Det krævede sit at være vandrehjemsbestyrer i Houlbjerg Amatørteaters forestilling i år. Indsendt foto

Det krævede sit at være vandrehjemsbestyrer i Houlbjerg Amatørteaters forestilling i år. Indsendt foto

Skudt i amatørteater

Houlbjerg Amatørteaters forestilling trak over 160 tilskuere i år.

Houlbjerg I starten af april gik tæppet for Houlbjerg Amatørteater.

Der blev spillet både fredag og lørdag og i alt kom 160 mennesker, fra nær og fjern og så stykket i Houlbjerg forsamlingshus. Stykket har også været opført i nabobyen Granslev sidst i marts.

Og selvom nanvet er Houlbjerg Amatørteater, så kommer flere af skuespillerne også fra andre byer i området.

Rollelisten var: Peter Andersen, Pia List Laursen, Dennis Rafn, Annie Karen Madsen, Lulu Silje Hamre Hansen, Lars Rasmussen, Gitte Søndergård Wagner, Heidi Vadmand Hjørne, og Keld List Laursen som scenograf og sufflør.

Banko-Bent i blodbad

Plottet var ganske underholdende, for hvad gør man som bankoarrangør, når man er stukket af fra ”Det store Flæskespil”, inden det overhovedet er kommet i gang?

Og når man har neglet 4 dybfrosne ænder, 3 købmandsposer, 1 røget grisehoved og en kvart gris foruden alle spilleindsatserne, så man kan stikke af udenlands med sin unge nummerpige Lulu, uden konen kan nå at finde én?

Banko-Bent strander i Lille Navleby med sin nummerpige Lulu og alle tyvekosterne.

Forklædt som kvinde må han indlogere sig i kvindernes sovesal på byens vandrerhjem. Vandrehjemsbestyreren kommer med lumre tilnærmelser, og den snerpede gammelfrøken i nederste køje ved siden af, fatter mistanke til de lodne ben og Banko-Bent må ud i en tvivlsom mørkebarbering, der måske ender i et blodbad.

Publiceret 19 April 2019 05:00