Den gode gartner

Af
Majbrit Billesø Rasmussen Sognepræst i Hammel- Voldby-Lading pastorat

klumme Jeg har fået drivhus - et rigtig fint drivhus. Med drivhuset følger for mig drømmen om, at børnene til sommer kan gå ud og plukke flotte røde og velsmagende tomater. Derfor gik jeg for nogle uger siden i gang med at så små tomatfrø - intet mindre end tre forskellige slags.

De bittesmå frø blev forsigtig sat til forspiring i vindueskarmen, og dagene gik, alt imens jeg holdte øje. Og sandelig om tomatfrøene ikke spirede og voksede frem.

Jeg må sige, at det er med en vis portion spænding, at jeg - for første gang nogensinde - har begivet mig i kast med sådan et tomat-projekt. Om det lykkes, aner jeg ikke.

Men i skrivende stund står der da tre slags tomatplanter på gulvet indenfor, for det stabile forårsvej og lune temperaturer udenfor lader åbenbart vente på sig. Men de står også fint her indenfor, hvor jeg dagligt vander og passer dem - og ikke mindst bliver mindet om, hvor fantastisk det er, at noget bliver til, vokser og gror.

Skulle det nu gå galt med mine tre slags tomater, så går det nok også alligevel. For om jeg er en god gartner, der får tre flotte slags tomatplanter til sommer, er ikke så afgørende, men mere at jeg har en god gartner. Ja, det har vi faktisk alle!

Som vi passer vores tomatplanter og vores haver; vander, gøder, inspicerer og ser væksten dag for dag, sådan er der også en helt særlig og god gartner, der vander, gøder og ser på os hver eneste dag.

Og denne særlige og gode gartner er ikke kun interesseret i slutproduktet; i blomsten, i bærret eller i frugten.

Nej, for den gode gartner handler det også om processen undervejs. Han interesserer sig for planten og følger nøje dens vækst. Når den trives og vokser, som den skal, da glædes han. Når den hænger med bladene, og begynder at visne, da bliver han bekymret.

Denne helt særlige og gode gartner er Gud.

Gud vander, gøder og ser på os hver eneste dag. Han er levende interesseret i os med glæde og med bekymring - ikke som et slutprodukt, men undervejs i vores dagligt levede og levende liv.

Han vil, at vi trives og vokser med mod og lyst på livet. Han vil, at vi skal sprede glæde for andre. Han vil, at vi har stærke rødder, der kan klare selv den mest blæsende storm. Og til det giver han os dagligt vand fra livets kilde og næring. Og det er - trods alt - det vigtigste.

Men håbet om mine tomatplanter har jeg stadig, for håbet kan ingen tage fra os!

Publiceret 12 May 2019 10:00