Efter 11 år som medarbejder blev Niels Martin Thomsen i 2005 ejer af virksomheden og ændrede firmanavnet til NMT El Service. Pressefoto

Efter 11 år som medarbejder blev Niels Martin Thomsen i 2005 ejer af virksomheden og ændrede firmanavnet til NMT El Service. Pressefoto

Indehaver fejrer 25 år med NMT El-Service

navne Elinstallatør og indehaver Niels Martin Thomsen, Skovvangsvej i Hadsten, fejrer 25-års jubilæum hos NMT El-Service med åbent hus torsdag 16. maj.

I år er det 25 år siden, at den unge elinstallatør Niels Martin Thomsen blev ansat hos Smedegaards El-Service i Risskov. Dengang var der fire medarbejdere, og virksomheden havde til huse i garagen på privatadressen hos stifteren Ove Smedegaard.

Efter 11 år som medarbejder blev Niels Martin Thomsen i 2005 ejer af virksomheden og ændrede firmanavnet til NMT El Service.Siden er firmaet vokset til knap 20 medarbejdere og bor nu i meget større lokaler på Arresøvej i Risskov.

Mens firmaet før i tiden primært løste elopgaver i Aarhus-området, så har NMT El-Services medarbejdere nu om dage hjemmebane i hele Østjylland. I enkelte tilfælde udfører de også opgaver i resten af landet.

Jubilæet fejres fra kl. 14 i firmaets lokaler på Arresøvej 11A i Risskov, hvor NMT El-Service glæder sig til at vise det nyudbyggede domicil frem og hilse på trofaste kunder, forretningsforbindelser og venner af huset.

jesl

Publiceret 15 May 2019 04:00