Plantemarked i Hinnerup

Hinnerup Haveselskabet Hinnerup holder årets plantemarked i Tove Ladefogeds skønne have.

Det foregår lørdag 18. maj på Vittenvej 20 i Haldum.

Du kan møde Tove i haven, hvor hun gerne fortæller om havens tilblivelse/vedligeholdelse og dens planter. Du kan også møde de arbejdende kunsthåndværkere i deres stader i haven.

Kom og se, nyd både haven og alle boderne, der vil bugne af dejlige planter og andre skønne ting, du kan bruge i haven.

Haveselskabet har også slået teltet op, hvor du kan høre om fordelene ved at være medlem af netop Haveselskabet. Desuden får du mulighed for at prøve tombolaen og vinde blomsterpræmier, og ikke mindst muligheden for at vinde to billetter til CPH garden.

Publiceret 16 May 2019 04:00