Vejen er ved at være banet for, at den smukke natur ved Nørreåen kan blive til gavn for flere. Pressefoto

Vejen er ved at være banet for, at den smukke natur ved Nørreåen kan blive til gavn for flere. Pressefoto

Kano- og kajak-oase på vej ved Vester Velling

Pengene fundet til shelters, broer, ophalerplads med mere ved Nørreåen

støtte Efter fem års forberedelse er de fire små landsbyer Vester Velling, Øster Velling, Ålum og Terp tæt på at se en drøm gå i opfyldelse - et sted ved Nørreåen, hvor kano- og kajakfolket kan lægge til og overnatte i shelter.

"Vi har en fantastisk natur i Ålum, og i gamle dage var der mange, der fiskede og badede i åen, men i dag bliver den ikke rigtig brugt til noget, og det synes vi, er ærgerligt," siger formand for Ålum og omegns beboerforening Bonnie Hyldahl Nielsen i en pressemeddelelse fra Nordea-fonden.

Øget tilgængelighed

Forleden fik foreningen besked om, at man har modtaget støtte fra Nordea-fondens Lokalpulje, og dermed er finansieringen ved at være på plads til at etablere kajakhotel, kano-kajak-ophalerplads, to fuldtømmer shelters, 100 meter plankebroer, bordbænkesæt og toilet.

Ambitionen er at skabe en øget tilgængelighed til åen og naturen for lokale beboere, gæster og turister i området.

Nordea-fonden har støttet med 100.000 kr. I forvejen er projektet støttet af LAG med 600.000 kr., Elro Fonden med 500.000 kr. og Landsbypuljen i Randers Kommune med 75.000 kr.

jesl

Publiceret 18 May 2019 10:00