Anders G. Christensen (V) da alting stadig var godt under valgdagen. 2.200 personlige stemmer i Favrskov var dog ikke nok. Foto: Kian Johansen

Anders G. Christensen (V) da alting stadig var godt under valgdagen. 2.200 personlige stemmer i Favrskov var dog ikke nok. Foto: Kian Johansen

Anders G. Christensen vandt i Favrskov - men tabte på valgteknik

538 stemmer og valgteknik skilte Anders G. Christensen fra Heidi Bank (V) der var opstillet i Aarhus

Af
Kian Johansen

FV19 Hvis kun Favrskov skulle bestemme, så var både Anders G. Christensen og Daniel Toft Jakobsen røget i Folketinget.

Som den første valgkreds i Østjylland kom de personlige stemmetal nemlig hurtigst fra Favrskov dagen efter valget Grundlovsdag - som sædvanlig - fristes man til at skrive.

Mens Daniel Toft Jakobsen fra socialdemokraterne lige akkurat sneg sig ind på det sidste folketingsmandat i Østjylland, så klarede den tidligere borgmester og nuværende byrådspolitiker i Favrskov ikke, at hive de sidste stemmer hjem der gav ham en folketingstaburet.

Ærgerlig kandidat

"Lige nu er jeg ærgerlig. Det er på grund af en teknikalitet, at jeg ikke kommer ind," siger en lettere rystet og ærgerlig folketingskandidat umiddelbart efter at stemmetallene er offentliggjort torsdag efter valget.

Rent faktisk fik Anders G. Christensen 250 flere personlige stemmer end Heidi Bank (V), der fik 2.943 personlige stemmer. Men da hun fik tildelt flere listestemmer i hendes valgkreds i Aarhus Øst, end han gjorde i Favrskov, så endte hun altså med at overhale Anders G. Christensen med 538 stemmer.

"Havde det bare været på grund af personlige stemmer, at jeg tabte, så var det til at klare. Jeg har det bedst med at være i en åben duel. Og taber man så den, så er det fair nok," siger Anders G. Christensen der stadig er byrådsvalgt i Favrskov.

"Nu sunder jeg mig lige over sommerferien og så tager jeg mig et møde med Kredsbestyrelsen (i Favrskov, Red.). Så finder vi sammen ud af hvad der skal ske."

Publiceret 06 June 2019 20:07