Hans Jørgen Frost flankeret af sønnerne Sebastian og Frederik Frost, der på et tidspunkt kan overtage et firma i vækst.

Hans Jørgen Frost flankeret af sønnerne Sebastian og Frederik Frost, der på et tidspunkt kan overtage et firma i vækst.

Generations-skifte:

Hos Frost tør man langsomt skiftet op

Hans Jørgen Frosts livsværk lægges stille tilrette til sønnerne.

Af
Kian Johansen

Hadsten Tiltroen er stor og Hans Jørgen Frost er ikke et øjeblik i tvivl om, at hans to sønner vil overtage en forretning i fuld vækst - hvis de vil.

Iværksætteren er 57 år og som han siger, så er der måske 10 år i chefstolen endnu for hans vedkommende i virksomheden Frost A/S fra Hadsten, der designer og sælger alt fra pedalspande til dørgreb, bøjler, stumtjenere og knagerækker.

Alt sammen i et tidløst design, hvoraf flere af firmaets varer har vundet designpriser.

Med i flere år

Hans to sønner Frederik og Sebastian Frost på 21 og 25 år godt på vej ind i firmaet og har i flere år bidraget med ideer og projekter.

Således rejste den ældste søn rundt i Skandinavien, for at etablere kontakter, som en del af hans eksamensprojekter.

"De kommer jo med en anden viden, end den jeg byggede firmaet op på," erkender Hans Jørgen Frost, der som en del af sin ledelsestil giver plads til sine medarbejdere og lader dem bruge deres gode evner.

Hans Jørgen Frost sammen med sønnen Frederik Frost. De står sammen med nogle af de produkter, som firmaet har fået designet og nu sælger verden over. Foto: Kian Johansen

Hans Jørgen Frost sammen med sønnen Frederik Frost. De står sammen med nogle af de produkter, som firmaet har fået designet og nu sælger verden over. Foto: Kian Johansen

Økonomi som teori og i praksis

Frederik Frost på 22 år læser almen erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School, mens Sebastian Frost læser marketing og kommunikationsamme sted.

"Jeg har nogle andre ting med i bagagen fra CBS," fortæller Frederik Frost.

"Jeg ser nogle andre ting i firmaet og har da også en del tanker om ledelsen," siger Frederik og tilføjer:

"Lige nu er jeg ansat i firmaet og det er meget individuelt hvordan jeg kan styre min hverdag og de input jeg kan give videre til firmaet."

Et enormt potentiale

Selv er Hans Jørgen Frost yderst ydmyg over sin rolle, selvom firmaet er på vej til at bygge eget domicil og er klar til yderligere vækst de kommende år.

Allerede her i 2019 forventes der en omsætningsvækst på over 30 procent i forhold til 2018.

"Potentialet er enormt," lyder det begejstret fra ham.

Firmaet har i dag 16 ansatte

Det er vigtigt for Hans Jørgen Frost, at der er opbygget en solid platform, og at firmaets DNA vil leve videre, selvom der bliver skiftet ud i toppen.

Selv står han for en meget uformel ledelse.

"Jeg har været heldig at få tilknyttet nogle dygtige medarbejdere, der er gode til at arbejde dedikeret," mener han.

Og firmaet gør klar til enorme vækstrater.

"Flere års udvikling og tilretning og sikring af kvaliteten hos mine underleverandører gør, at vi nu for alvor er klar til at øge omsætningen," lyder det fra Hans Jørgen Frost.

Tre års produktudvikling sammen med designfirmaet Bønnelycke MDD i Århus og over en million kroner har han brugt på at udvikle en moderne og enkel pedalspand, der kan sælges i tre højder i sort og hvid og med låg i seks overflader.

"Pedalspanden komplimenterer mit sortiment. Og samtidig rammer det en niche i markedet, som vi har tænkt os at udnytte," lyder det fra Hans Jørgen Frost.

Pionerånd i et voksende firma

Han har formået at løfte sig op fra kun at være iværksætter og skulle det meste selv, til at have gode, dygtige medarbejdere omkring sig, men alligevel har han bevaret pionerånden.

"Jeg skulle bevise mig selv, at jeg godt kunne banke virksomheden op, jeg har lært af mine fejl. Det var en supergod skole. Det er anderledes for mine sønner. Men de har en helt anden viden og tilgang til tingene."

Publiceret 10 June 2019 10:00