Der bliver også fodbold på stadion, når Vellev IF lørdag den 22. juni fejrer sit 90 års jubilæum.

Der bliver også fodbold på stadion, når Vellev IF lørdag den 22. juni fejrer sit 90 års jubilæum.

Midsommerkoncert ved Vellev IF’s 90 års jubilæum

Vellev I år er det 90 år siden, at Vellev IF blev stiftet, og det jubilæum vil blive fejret med manér. Reception, sportslige aktiviteter og midsommerkoncert er nogle af de ting, som er på programmet, når jubilæet fejres lørdag 22. juni.

"Fredag aften har vi colabal for de yngste i teltet på stadion, og lørdag starter vi dagen klokken 11 med jubilæumsreception samme sted, hvor Vellev IF vil være vært for lidt let bespisning og drikkevarer," fortæller Steen Bach, formand for Vellev IF.

Derefter går det ellers løs med en række forskellige aktiviteter på stadion, herunder naturligvis fodboldkampe, hvor Vellev IF’s seniorherrer spiller mod Ulstrup.

Men jubilæet kommer også til at byde på mad og musik. Mens klubbens frivillige sørger for at tilberede maden fra grillen, har Vellev IF indgået et samarbejde med den lokale Musikforeningen Lydbølgen omkring den midsommerkoncert, man afslutter jubilæumsdagen med.

Johan Blomberg fra Musikforeningen Lydbølgen. har engageret Mark Twang til at spille, og han vil først underholde gæsterne med sine fortolkninger af en række Johnny Cash-numre, inden han afslutter med at spille Cigar Box Guitar.

Medlemmerne af Bjerringbro-afdelingen af Kom & Dans byder herefter gæsterne op til rock’n’roll-dans, inden aftenens musikalske hovednavn 'Sandy and The Wild Wombats' indtager scenen.

”Sandy and The Wild Wombats spiller simpelthen rockabilly-musik med en sådan glæde og et sådant engagement, at det smitter publikum og sørger for en god aften,” siger Johan Blomberg fra Musikforeningen Lydbølgen.

Publiceret 11 June 2019 06:00