Legatstøtte til unge musikere

Hadsten Ved Favrskov musikskoles sommerkoncert i Sløjfen, Hadsten torsdag aften 13. juni, blev Team Rotary Favrskov legatet uddelt for andet år i træk.

Favrskov musikskoles venner, der administrere legatet, har med økonomisk støtte fra Team Rotary Favrskov mulighed for at understøtte talentfulde og engagerede unge indenfor musik og sang. I år blev legatet tildelt tre dygtige unge mennesker, der nu kan se frem til ét års undervisning i Favrskov musikskole. De glade modtagere var: Aske Dybtved Kjærgaard 13 år fra Hadsten (slagtøj); Mathilde Løbner 14 år ligeledes fra Hadsten (klaver og saxofon) samt Lisa Schmidt Larsen fra Voldum (klaver, sang, guitar). Steen Pallesen fra musikskolens venner stod for overrækkelsen.

Publiceret 20 June 2019 06:00