Jan og Mads Iversen har før trænet førsteholdet i HSK Fodbold, hvor deres største bedrift var i 2009, da de sikrede oprykning til JS for første gang i klubbens historie. Arkivfoto: Kian Johansen

Jan og Mads Iversen har før trænet førsteholdet i HSK Fodbold, hvor deres største bedrift var i 2009, da de sikrede oprykning til JS for første gang i klubbens historie. Arkivfoto: Kian Johansen

Comeback til brødrene Iversen i HSK Fodbold

SPORT Efter en svær sæson i serie 1, valgte Rasmus Saugmann at stoppe som træner i HSK Fodbold. Men nu kan klubben offentliggøre, at Jan og Mads Iversen har sagt ja til at træne HSK Fodbolds førstehold i serie 2.

Brødrene har tidligere trænet førsteholdet i HSK Fodbold, hvor deres største bedrift var i 2009, da de sikrede oprykning til JS for første gang i klubbens historie.

"Vi var egentlig stoppet. Men det har gjort ondt at se, hvilken forfatning HSK Fodbolds førstehold har befundet sig i. Så da fodboldformand Gert Jensen kontaktede os med henblik på et comeback , var beslutningen ikke så svær. Og da vi erfarede, at Per Rasmussen gør comeback i HSK Fodbold, blev det bare endnu bedre," udtaler Mads og Jan Iversen i en pressemeddelelse fra HSK Fodbold.

"Lad os alle sammen være med til at skubbe klubben i den rigtige retning, støtte hinanden og stå sammen. Så går vi en lys fremtid i møde," fortsætter brødrene.

Aftalen går i første omgang til udgangen af 2019.

jesl

Publiceret 25 June 2019 04:00