TV og fotos:

Voldby Friluftsbad rundede de første 50 år

Voldby og omegn fejrede lørdag bassinet, som har skabt mange glade timer for børn og andre badeglade personer.

Af
Michael Wulff

VOLDBY Borgmester Nils Borring var der sammen med det meste af Voldby Beboerforening, som i det daglige står bag Voldby Friluftsbad - "eller Voldby Badet, som vi kaldte det, da jeg var dreng."

Borrings tale til det jubilerende friluftsbad foregik i træsko:

"For når jeg ser billedet fra indvielsen for 50 år, så står Søren K. Jensen i træsko og holder talen. Det hele var mere uformelt dengang, så jeg gav lige mine træsko lidt sværte og tænkte, at dem kunne jeg tage på i dag."

Champagne og kage

Der var fyldt til sidste plads, da taler, skål-i-champagne og kagekonkurrence fandt sted over middag lørdag.

Voldby Beboerforening står bag den lille landsbys friluftsbad, og formand Jens Peter Larsen glædede sig på den runde jubilæumsdag:

"Vi har stor opbakning fra lokale håndværkere og en kæmpestor frivillig indsats fra beboerne, som vi er afhængige af."

Jens Peter Larsen, formand for Voldby Beboerforening, der driver friluftsbadet, glædede sig på 50 års dagen:

Jens Peter Larsen, formand for Voldby Beboerforening, der driver friluftsbadet, glædede sig på 50 års dagen: "Vi har stor opbakning fra lokale håndværkere og en kæmpestor frivillig indsats fra beboerne, som vi er afhængige af."

Borgmester Nils Borring holdt tale - i træsko, som Søren K. Jensen gjorde det for 50 år siden.

Borgmester Nils Borring holdt tale - i træsko, som Søren K. Jensen gjorde det for 50 år siden. "Helt uformelt." Lokalhistorisk arkiv var på plads med video, så vores efterkommere har dette minde. Foto. Michael Wulff

Gæster fra nær og fjern

De fleste badegæster kommer selvfølgelig fra Voldby.

"Men vi møder også folk fra Galten, Sabro og Tilst, ja sågar fra Skanderborg har vi set."

Men Voldby Friluftsbad er afhængig af vejret. I 2018 skabte en forrygende varm sommer stor omsætning, mens 2016 og 2017 var lidt magre.

"Så vi håber, at vejret bedre sig i år i forhold til det, vi har lige nu," sagde Larsen, som havde taget en lun trøje på. Temperaturen havde svært ved at kravle over de 14 grader denne lørdag.

Publiceret 07 July 2019 07:00