En udlængselsdrøm har været hos landbetjent Arne Knudsen længe. Nu tager han til en grønlandsk bygd. Foto: Michael Wulff

En udlængselsdrøm har været hos landbetjent Arne Knudsen længe. Nu tager han til en grønlandsk bygd. Foto: Michael Wulff

Udstationeret:

Landbetjenten skal patruljere i Grønland

Landbetjent Arne Knudsen forlader de vante omgivelser i Favrskov i et halvt år

Af
Michael Wulff

HAMMEL "Det er jo noget, jeg har ønsket i mange år. Nu er ungerne så blevet så store, så nu er det tid for mig."

Ordene kommer fra landbetjent Arne Knudsen, som - når nytårsklokkerne har ringet ind til 2020 - sætter kursen mod det sydligste Grønland, Nanortalik, som ligger blot 82 km fra Kap Farvel.

Her i bygden med fjelde, isbjerge og cirka 1.400 indbyggere, skal Arne Knudsen hjælpe den lokale, grønlandske betjent i seks måneder.

"Og sådan et sted er vi os selv. Der kommer jo ikke lige hjælp udefra," siger landbetjenten, der i dag kan regne med kollegerne i Randers og Aarhus.

Den snart 57-årige Arne Knudsen glæder sig til naturen. Han er roer i sin fritid, men lige i januar er den aktivitet nok lagt ned på de breddegrader, hvor solen kun er på himlen i seks timer midt på dagen.

"Jeg håber, Jesper (Poulsen, red) får en afløser for mig. Her er for meget arbejde til én."

Publiceret 10 July 2019 10:40