Bag Fællesskabsprisen står 3F, Dekra, Bedste Psykiatri, DFDS, ISS, Københavns Lufthavne, Københavns Professionshøjskole, Rema 1000 og Socialdemokraternes formand, statsminister Mette Frederiksen, som her ses under et besøg i Hadsten i 2017. Foto: Michael Wulff

Favrskovs Come Together indstillet til fornem pris

Fællesskabsprisen uddeles for sjette år i træk til hverdagens usynlige helte

HINNERUP I feltet af indstillede til Fællesskabsprisen 2019 er Come Together, som har hovedkvarter i Hinnerup i Favrskov.

Come Together tilbyder en frivillig mentorordning henvendt til unge over 16 år, der mangler en ressourcestærk voksen i deres netværk. Organisationen, der drives som non-profit, var i 2018 nomineret til titlen som Favrskovs Bedste Iværksætter. De unge, som Come Together henvender sig til, kan have problemer med ensomhed, psykiske lidelser eller have haft et misbrug.

"Danmark er ét stort fællesskab, som er vævet sammen af mange mindre fællesskaber. I foreninger, på arbejdspladser, i lokalsamfundet. Vi er fælles om Danmark, og derfor er det så vigtigt, at vi med Fællesskabsprisen fremhæver og takker dem, som tager en ekstra tørn," siger statsminister Mette Frederiksen, der sammen med en række virksomheder, organisationer og institutioner skal uddele Fællesskabsprisen. wuf

Publiceret 17 July 2019 06:00