Kirkeklumme:

Øjet

Af
Margrethe Berg

konstitueret sognepræst i Voldum og Rud sogne samt i Haldum, Grundfør og Vitten sogne

klumme Det er ferietid. Mange har for en stund skiftet hverdagslivet ud med andre gøremål.

Nogle drager udenlands eller landet rundt for at opleve seværdigheder. Andre ser deres snit til at tænke dybere over og se bag om tingene, end det er muligt, når hamsterhjulet flintrer afsted, og man har blikket stift rettet mod morgendagens krav.

Når man har ferie, kan man gå og blandt andet fundere over, hvor fantastisk vores og dyrenes øjne er skabt og tilpasset de forskelliges livsomstændigheder. Eller få øje på alle vores sproglige udtryk, som bruger øjnene og synet som metaforer.

Øjnene er sjælens spejl.

Man kan i hvert fald se noget om, hvad der rør sig i et menneske, alt efter om det får blanke øjne, kniber dem i eller gør dem så store, at de er ved at trille ud af hovedet. Man kan have et dystert blik og måske sænke det i skam. Man kan få sorte rande under dem af bekymring og mangel på søvn. Man kan være nogens øjesten eller selv have et godt øje til én. Øjnene kan slå smut.

Noget kan vise sig at være blændværk, som vi lukker øjnene for eller vender det blinde øje til - måske fordi vi selv har været én-øjet-naive og udleveret vores bankkonto-oplysninger til en svindler. Men ude af øje - ude af sind.

Der er forskel på at blive overset eller set, på at blive gennemskuet eller set ned på. Stor forskel på at få elevatorblikket, blive set tværs igennem eller ikke at blive værdiget et eneste blik. Vi kan have svært ved at overskue noget eller se os ud af noget. Vi kan føle, at vi går i blinde og måske ikke kan se meningen.

Fra H. C. Andersens eventyr ved vi, hvordan det er at få en troldsplint i øjet, så alt ser forvrænget og grimt ud. Men det er en befrielse, når andre har øje for os og vort.

Som barn kunne man blive spurgt, om man havde spist glo-suppe med kig-ærter, hvis man var kommet til at se lidt for længe på én. Måske fordi spørgeren følte sig nidstirret? Som voksen går man til glo-bryllup eller gør ting for et syns skyld.

Der er utallige situationer, hvor vi bruger øjnene, blikket og synet som metaforer.

Det gør Jesus også, når han fortæller om splinten i broderens øje, som vi sagtens kan få øje på, og så bjælken i vores eget øje, som vi helt overser.

Inden for moderne psykologi ville vi kalde denne mekanisme for en projektion.

Det er den mekanisme, der får os til at pege på andre og fremhæver deres negative personlighedstræk eller det hos dem, der virkelig irriterer os. Eller når vi omvendt peger beundrende på nogen, som har alle de positive egenskaber, vi selv gerne ville have.

Hver gang peger vi også på os selv. Især når vi mest hårdnakket påstår, at sådan er vi i hvert fald ikke! For når vi peger, projicerer vi vores skyggesider over på andre - både de mørke og de lyse.

Jesu belæring om splinten og bjælken skal give os indsigt i vores dømmesyge, som både rammer enkeltpersoner, vi kender, og alle de grupperinger, vi på afstand kan nære fordomme imod: sådan er jyder, københavnere, svenskere, tyskere, afrikanere, jøder, muslimer - og kristne.

Så dømmer vi folk, fordi vi har defineret og puttet dem i kasser, og behøver derfor ikke længere at forholde os nuanceret og reflekteret til dem. For sådan er de nu.

Udsagn om jyder, københavnere osv. kan være sagt med et glimt i øjet og i et humoristisk tonefald, og så er det helt okay, for vi kan godt i al godmodighed drille hinanden.

Men dér, hvor sådanne mere eller mindre påståede forskelle resulterer i en opsplitning i os og dem, kan det gå galt. Det kan gå galt og blive farligt, hvis opdelingen i os og dem bunder i en selvopfattelse af os som de gode og rigtige - og de andre som de onde og forkerte.

Så er det på tide at gennemskue sig selv og se sine egne projektioner i øjnene.

Men fordomme mod de andre kan også moderes ved, at vi ved selvsyn under en ferie eller som arbejdskolleger indser, hvor iøjnefaldende meget de ligner os selv, og så ser vi dem med nye øjne.

Og det kommer an på øjnene, der ser. Vores øje blev oprindeligt skabt himmelvendt, lysvågent for alt skønt og stort herneden.

Publiceret 11 August 2019 10:00