Flere stoppede op, for at give selveste Rasmus klump en High Five. Foto: Kian Johansen

Flere stoppede op, for at give selveste Rasmus klump en High Five. Foto: Kian Johansen

Fotos:

Rasmus guld-klumper i gule veste og fuld fart

Over 100 guldklumper gav high Fives til Rasmus Klumps løb i Hammel

Af
Kian Johansen

Hammel Langt over 100 børn op til 10 år løb lørdag middag 422 meter under Rasmus Klumps Centimeterløb rundt om i Hammel midtby.

Iført gule veste fra medarrangøren Børneulykkesfonden løb både de mindste Pilskadder og de lidt større Gøjer byen rundt.

Den stod på high Fives til Ramus Klump og mulighed for en pandekage i crepé-boden. Og så kunne du lige kramme den pandekage-elskende bjørn, hvis du turde.

At dømme efter smilene, så hyggede de fleste børn sig med deres forældre og bedsteforældre, der også kunne tage turen sammen med ungerne.

Kort inden middagstid havde en heftig regnbyge renset ud i Hammel, så tovholder Allan Bo Andresen var fortrøstningsfuld over, at langt over 100 børn deltog.

Og regnen holdt sig i ro under hele løbet.

"Vi er glade og stolte over, at vi blev valgt til Centimeter Løbet her i Hammel Det er jo en god måde at vise børnene hvordan de kan røre sig," lød det.

Han tilføjer: "Pigerne fra Børneulykkesfonden var imponerede over, at der dukkede så mange op, selvom regnen truede, så jeg har sagt, at de skal lægge et godt ord ind for os til næste år.

Publiceret 17 August 2019 20:33