Ved årsmødet 6. marts havde Ældre Sagen 1.971 medlemmer. Nu er der 2.000.

Ved årsmødet 6. marts havde Ældre Sagen 1.971 medlemmer. Nu er der 2.000.

Ældre Sagen i Hinnerup når 2.000 medlemmer

Rekord er nået i Hinnerup

Hinnerup 31. juli indmeldte medlem nr. 2.000 sig i Ældre Sagen Hinnerups lokalafdeling.

”Vi er i lokalbestyrelsen meget glade for den fortsatte medlemsfremgang”, fortæller formand for lokalbestyrelsen Hugo Strunge Frank og fortsætter:

”I lokalbestyresen er vi overbeviste om, at medlemsfremgangen både skyldes, dels at Ældre Sagen på landsplan høster mange god resultater for medlemmerne gennem stor indflydelse på samfundets udvikling, dels at vi lokalt har mange gode arrangementer og aktiviteter.”

Masser af arangementer

Lokalafdelingen har traveture, let motion i naturen, bowling, krolf og bowls som tilbud til medlemmerne indenfor bevægelse. Rejser og endagsture samt hyggeaftener som grillaften, vildtaften, fiskeaften, stegt flæsk er der også et bredt sortiment af samt socialhumanitære aktiviteter som demenscafé, pårørendecafé, ”Mad for mænd 60+”, slægtsforskningskurser og læsegrupper foruden besøgsvenner, vågetjeneste m.m.

Ved årsmødet 6. marts havde lokalafdelingen 1.971 medlemmer, og sidste nytår 1.946 medlemmer, så det er gået rigtig stærkt. Ved udgangen af 2014 var der 1.591 medlemmer.

Ældre Sagen har på landsplan 865.000 medlemmer.

Publiceret 19 August 2019 06:00