Elektrikerlærlingene Jacob Mortensen, Mads Christophersen og Tobias sørgede for, at der kom lys i Natteravnenes campingvogn. Pressefoto

Elektrikerlærlingene Jacob Mortensen, Mads Christophersen og Tobias sørgede for, at der kom lys i Natteravnenes campingvogn. Pressefoto

Natteravnene fik lys på med hjælp fra DjH-elever

Elektrikerlærlinge satte nye installationer i de frivilliges campingvogn

støtte De frivillige Natteravne er kendte ansigter i gaderne, hvor de flere gang om ugen går rundt og får en snak med de unge. Og med deres campingvogn viser de flaget på markeder og ved lignende arrangementer i Hadsten, Hinnerup og Søften.

"Med hjælp fra sponsorer har vi fået den malet sort og gul og sat Natteravnenes logo på, så den er flot og indbydende at se på," fortæller formand for Natteravnene Hadsten-Hinnerup Heidi Hagen Siem i en pressemeddelelse.

Indvendigt kneb det dog, da strømmen efter tegn på en del løse forbindelser til sidst holdt helt op med at fungere.

Efter en henvendelse til Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten satte SKP-instruktør Michael Timmermann de tre elever Jacob Mortensen, Mads Christophersen og Tobias Jensen på opgaven med at få lys i campingvognen.

Det var hurtigt klart, at installationerne i campingvognen var udtjente og at alt skulle udskiftes, så det blev en anderledes og udfordrende opgave for de tre.

Campingvognen har nu lys indvendigt og er allerede synlig i mørket.

jesl

Publiceret 11 September 2019 06:00