Esbjergs forsvarende mestre i damehåndbold smutter forbi Hammel Idrætscenter under pokalturneringen.
Esbjergs forsvarende mestre i damehåndbold smutter forbi Hammel Idrætscenter under pokalturneringen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pokalbrag: DM mestrene fra Esbjerg møder Hammels håndboldhåb

3. divisionsdamerne fra HGF møder Danmarksmestrene fra Esbjerg i pokalturneringen

Håndboldafdelingen i Hammel GF håber på fyldte sæder i Arenaen i Hammel fredag 24. februar 18.30.

Her får Hammel GF's 3. Divisions Damer fint besøg i landspokalturneringen.

Håndboldkvinderne har trukket de forsvarende danske mestre fra Esbjerg.

"Med Lars Frederiksen og Jesper Jensen i spidsen for Esbjergs Liga Damer, får vi fint besøg i Arenaen i HIC og vi håber naturligvis, at vi kan fylde Arenaen til bristepunktet," siger Carsten Christensen, formand for Hammel GF Håndbold, der har fået mange kommentarer fra folk der gerne ville have et par minutter i HGF-trøjen lige netop den aften.

"Jeg kunne nu også godt selv have tænkt mig et par minutter mod dem. Det er jo stort det her," lyder det grinende fra formanden, der giver fri entre til kampen.

"Jeg erkender, at vi højest sandsynligt får skallesmæk, men det er en kæmpe oplevelse for pigerne og for Hammel GF," mener han.

Han håber, at der kommer en masse mennesker for at opleve håndboldkampen. 

"Vi satser på, at kunne fylde Arenaen med glade mennesker." 

Publiceret: 11. Februar 2017 22:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

Annonce
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere