Fire ruder er blevet lappet sammen med tape, efter der er kastet sten mod politistationen i Hammel.
Foto: Kian Johansen
Fire ruder er blevet lappet sammen med tape, efter der er kastet sten mod politistationen i Hammel. Foto: Kian Johansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politistationen i Hammel har fået smadret flere ruder

Gerningsmand stak af i sort Porsche

En ukendt gerningsmand smadrede tirsdag aften klokken 21.40 flere ruder ind til nærpolitistationen i Hammel, som har kontor i Favrskov Kommunes bygninger i Torvegade. Det oplyser Østjyllands Politi.

Ruderne blev smadret med sten, som gerningsmanden kastede. Billeder af stationen afslører, at der er ødelagt fire ruder, som foreløbigt er lappet sammen med tape. 

En person hørte ruderne blive smadret og kiggede ud af vinduet, hvor han så en mand løbe fra stedet ned til en sort Porsche, der holdt på parkeringspladsen.

Gerningsmanden havde mørkt tøj på og var spinkel og 160-170 centimeter høj. 

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra vidner, der har set den sorte Porsche i går aftes omkring klokken 21.40 eller har oplysninger om, hvem der kan have kørt i den. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Østjyllands Politi har flere spor at gå efter og har en formodning om, at gerningsmanden skal findes blandt nogle af de kriminelle, som betjentene i Hammel har haft fat i.

 

Foto: Kian Johansen
Foto: Kian Johansen
Publiceret: 31. Januar 2018 12:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt