Smiil. Under pressemødet i Vestjysk Bank kom der både sekscifrede beløb på bordet, et navnesponsorat og en afslutning på sagen om nye omklædningsrum ved HSK's klublokaler ved Bavnehøjskolen i Hadsten. Foto Kian Johansen

Smiil. Under pressemødet i Vestjysk Bank kom der både sekscifrede beløb på bordet, et navnesponsorat og en afslutning på sagen om nye omklædningsrum ved HSK's klublokaler ved Bavnehøjskolen i Hadsten. Foto Kian Johansen

Hadsten Hallen hedder nu VestjyskBank Arena

FavrskovPosten gættede korrekt på, at Vestjysk Bank nu har fået navn på Hadsten Hallens facade

VestjyskBank Arena, sådan lyder navnet på Hadsten Hallen de næste to år, efter at Favrskov Kommune, Hadsten Sportsklub (HSK) og Vestjysk Bank i Hadsten i dag tirsdag offentliggjorde navnet på et pressemøde.
Samtidig tegnes der et hovedsponsorat mellem Vestjysk Bank og HSK for de næste tre år. Hvor meget beløbet lyder på, ville ingen af parterne fortælle, men det er et sekscifret beløb, ville Kristen Mark, afdelingsdirektør i Vestjysk Bank gerne afsløre.
Om det så er bedre og større end de foregående års sponsorater fra den forhenværende Hadsten Bank og Aarhus Lokalbank, fik man ikke et klart svar på under pressemødet.
Favrskov Kommune har godkendt navneskiftet og vil modtage 10 procent af navnesponsoratet til haldrift i Favrskov de kommende to år, kunne borgmester Nils Borring fortælle. Resten af det ukendte sponsorbidrag går til HSK.
"I dette tilfælde tilfalder sponsorpengene også kun én klub, nemlig HSK, der jo ikke skal ud og dele haltimer med andre foreninger," lyder det videre fra borgmesteren, der også kunne afsløre at der også var tænkt en mulig privatisering af Hadsten Hallen - og andre haller i Favrskov ind i konceptet.
"Vi har etableret en pulje til privatisering af haller i de kommende års tid og det her bliver måske en åbning i den retning."
Han lagde ikke skjul på at der havde været en stor politisk diskussion om emnet.
"Vi kan også vende den om. Hvis vi krænger hallernes ydre ud, så hænger der jo bannere og sponsorater allevegne, med kommunens velsignelse, så hvorfor ikke også udenpå?"
Både Kristen Mark fra Vestjysk Bank og formand for aktivitet og udvikling i HSK, Per Rasmussen var naturligvis meget glade for samarbejdet der nu skal være til gavn for både eliten og breddeidrætten.
Her tænkes der måske mest på HSK's 1. divisionsdamer der har sikret sig endnu en sæson i den næstøverste række, og endda med det samme hold som i denne sæson, kunne træner Daniel Grønhøj afsløre.

Sponsor og omklædning

Den sidste nyhed handlede om de nye omklædningsfaciliteter ved HSK's klubhus ved Bavnehøjskolen i Hadsten.
Her er der nu samlet mere 200.000 kroner ind fra HSK's side, og nu kan kommunen udløse resten på 2,3 millioner kroner.

"Det er ikke mindst takket være det sidste store bidrag fra revisorfirmaet Kvist & Jensen," lød det fra Per Rasmussen.
Efter planen indvies de nye omklædningsfaciliteter allerede 22. marts.

null

Publiceret 05 March 2013 16:35