Team Rotary Favrskov er nærmest flyvende

Af
Michael Wulff

Efter 608 kilometer landede 30 ryttere fra Team Rotary Favrskov søndag aften på Akzent Hotel Saller See sydvest for Bremen.
Flere af de andre cykelhold, som også er på vej mod den franske hovedstad, er blevet passeret undervejs af et nærmest flyvende Favrskov-team, der indimellem holder farten på 38 km/t.
Debutanten Betina Birkelund, som vi portrætterede her i avisen forleden, er fortsat med helt fremme, hvilket hun fortalte, da vi fangede hende på telefonen inden middagen på hotellet.
"Det går rigtig godt. Vi har ikke haft uheld eller styrt, som jeg har set andre hold har været ude i."
"Vi har på vores hold stor respekt for de veje, vi kører på, og så kender vi efterhånden hinanden rigtig godt. Det er en stor fordel," lyder det fra hotelværelset, som Betina Birkelund deler sammen med Birgit Bach-Valeur.
Birgit kender FavrskovPostens læsere som en af vores borgerjournalister. I denne uge har Birgit Bach-Valeur aftalt at levere artikler fra turen til Midtjyllands Avis.

Stoltheden

De to kvinder har godt kunne mærke i kroppen, at lørdagen bød på en etape, som var 228 kilometer lang fulgt af søndagens 191 kilometer.
"Men selvom vi er trætte, når vi kommer frem om aftenen, så overstiger stoltheden i os den træthed," siger Betina Birkelund, som følger den taktik, hun lagde inden afrejsen.
"Jeg kører turen i små etaper inde i mit hoved. Om morgenen ser jeg frem mod formiddagspausen, det er til at overskue," siger hun.

Stilen var i orden, da feltet forlod Hinnerup fredag. Og de holder stilen, lyder meldingen. Foto: Michael Wulff Hansen

Stilen var i orden, da feltet forlod Hinnerup fredag. Og de holder stilen, lyder meldingen. Foto: Michael Wulff Hansen

Passerer halvvejs mandag

Mandag er de ivrige motionister igen på cyklerne, som skal bringe dem til næste hotel. Det ligger i udkanten af den tyske by Geldern, 176 kilometer væk.
Her forsøger vi at få fat i Hans Espersen, som også er debutant på turen, der slutter fredag i Paris.
Læs også: Team Rotary Favrskovs dagbog

Udsigten, som mange tyske bilister lige nu får at se på landevejen syd for grænsen. Foto: Michael Wulff Hansen

Udsigten, som mange tyske bilister lige nu får at se på landevejen syd for grænsen. Foto: Michael Wulff Hansen

null

Publiceret 15 July 2013 11:00

SENESTE TV

Nye skoleledere på Hadbjerg og Haldum-Hinnerup skoler

47-årige Nick Pedersen er ny leder på Hadbjerg Skole fra 1. november 2018.

Nick Pedersen kommer fra en stilling som viceskoleleder på Elsted Skole i Lystrup ved Aarhus. Han har tidligere været viceskoleleder på Skelhøjeskolen i Ebeltoft og pædagogisk leder af afdeling ”Skolevej 7” og souschef på den samlede Ebeltoft Skole.

Ny på H-H Skolen

43-årige Ditte Lyngby er ny leder på Haldum-Hinnerup Skolen i Hinnerup fra 6. november 2018.

Ditte Lyngby kommer fra en stilling som viceskoleleder på Ellevangskolen i Aarhus. Hun har syv års ledererfaring i folkeskolen, hvor hun blandt andet tidligere har været konstitueret viceskoleleder på Skødstrup Skole og pædagogisk leder på Skødstrup Skole og efterfølgende på Ellevangskolen.