Steffen Brandt kommer som solist til stor afslutningskoncert i Søften. Billetsalget er startet.

Steffen Brandt kommer som solist til stor afslutningskoncert i Søften. Billetsalget er startet.

KONCERT:

Steffen Brandt siger 'Hej Nabo' i Søften

Det er lykkedes at få Steffen Brandt med som solist ved afslutningskoncerten til Hej Nabo. Koncerten er kulminationen på Hej Nabo, der sker i hele Favrskov fra 20.-27. oktober - og det bliver et brag af en afslutning i Søften Kultur og Idrætscenter den 27. oktober kl 19.
“Det er så skønt få så stor en kunstner til at optræde i Favrskov. Det er noget vi har arbejdet længe på, og nu er det hele endeligt faldet på plads. Jeg glæder mig til at både publikum og de mange lokale medvirkende skal opleve det her,”  siger Signe Bisgaard i en pressemeddelse. Hun er projektleder på Hej Nabo.
Sammen med Steffen Brandt spiller Aarhus Jazz Orchestra, der med sine 18 musikere i verdensklasse nok skal fyre godt op under ham, og en lang række Favrskovborgere.
TV: Hej nabo - her hjemme hos Signe
Heriblandt det mere end 20 personers store slagtøjsensemble med musikere fra hele kommunen, den klassiske duo Jette Rosendahl og Morten Sejersen, sangerinden Line Schmidt Larsen og fortæller Torben Knuth- Winterfeldt.
I filmisk samspil med både Billedskolen, Musikskolen og Frijsenborg Ungdomskole præsenterer han korte Favrskov-fortællinger imellem de musikalske indslag.
Alt i alt er der lagt op til et brag af en koncert, hvor Favrskov omfavner musikken.  
Langt de fleste af Hej Nabos arrangementer er gratis, dog skal der indløses billet til afslutningskoncerten, hvor Steffen Brandt nu er på plakaten. Billetter kan købes på www.hejnabo.nu og på bibliotekerne.

Maser af musik i Favrskov

I løbet af dagene hvor Hej Nabo løber af stabelen, kan man opleve masser af små musikperler i Favrskov.
I kulturhusene i Hadsten, Hammel og Hinnerup indbydes til Suppe og Sangskriverkoncert med Karsten Olesen, Randi Gustaffson ‘Ladylion' og Anders Graae, som bl.a. har skrevet landsbysange i Voldum og Laurbjerg.
I resten af kommunen foregår, der ting på gader, skoler, plejehjem, butikker og hvor du ellers mindst forventer det.
Hej Nabo er støttet af Favrskov Kommune og formålet er at skabe et kulturelt arrangement, der binder kommunen sammen. Der er derfor fokus på at skabe små samarbejder på tværs af nabobyer og vise en del af Favrskovs musikalske mangfoldighed.
“Med popup koncerterne vil vi bringe musikken ud til folk, og give dem en musikalsk vitaminindsprøjtning, som løfter stemningen og giver folk noget at snakke med naboen om,” siger Signe Bisgaard.

Publiceret 08 September 2016 10:15

SENESTE TV

Foredrag: Mit liv med ondskab og heltemod

Foredrag Bliv klogere på ondskabens natur og forbrydelsens tiltrækningskraft, når forfatter Christian Mørk holder foredrag i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus onsdag 24. april kl 19.

"Figurer som Mephisto i ”Faust”, Darth Vader i ”Star Wars” og seriemordere i krimier både skræmmer og fascinerer os. Hvorfor er det onde altid mere interessant? Christian Mørk har udgivet en lang række spændingsromaner med rødder i amerikansk skrivestil, senest den anmelderroste psykologiske roman ”I gode hænder” fra 2018. Han har boet i USA, siden han var ung, og har blandt andet arbejdet som filmproducer i Hollywood og journalist på The New York Times," skriver Hinnerup Bibliotek & Kulturhus i en pressemeddelelse.

Arrangementet er skabt i samarbejde med Favrskov Aftenskole. Billetter kan købes på favrskovbib.dk eller på det lokale bibliotek.

Kapp