Hvert andet år er der loppemarked. Noget af et tilløbsstykke.

Hvert andet år er der loppemarked. Noget af et tilløbsstykke.

Jubilæum:

Sct. Georgs Gildet i Hammel fylder 50 år

Sct. Georgs Gildet er en international sammenslutning af tidligere spejdere.

Af
Erling Baastrup

I Danmark blev Sct. Georgs Gildet stiftet i København 24. april 1933, og Sct. Georgs Gildet i Hammel blev stiftet 9. november 1966.

Med i alle årene

Den eneste, som har været med alle årene, er Kirsten Gammelgaard.
I Hammel Gildet er vi medlemmer, som mødes en gang om måneden i Spejdercenter Engedalen.

Og det er faktisk Sct. Georgs Gilde, der har stået for opførelsen og driften af Spejdercenter Engedal, og Gildets udadvendte aktiviteter er for en stor del hjælp til Hammels spejdere.

”Vi arrangerer hvert år spejderløb for både små og store spejdere. Hvert andet år er vi tovholdere på et stort loppemarked, og på Hammel Hestemarked har Sct. Georgs Gildet en pølsevogn,” fortæller Anette Horup fra jubilæumsudvalget

Hvert år til HJammel Hestemarked har Sct. Georgs Gildet en pølsevogn.

Hvert år til HJammel Hestemarked har Sct. Georgs Gildet en pølsevogn.

Bål i Slugten og fredslys

Til Sct. Hans i år stod Sct. Georgs Gildet, sammen med spejdere og beboere i Møllevangen, i spidsen for et nyt tiltag, nemlig Sct. Hansbål for alle Hammels borgere, i Slugten i Engedalen. Trods et gedigent regnvejr Sct. Hans aften var mange mødt op i støvler og regntøj.

”Sct. Georgs Gildet står hvert år for modtagelsen af Fredslyset fra Fødselsgrotten i Jerusalem. Det er en stemningsfuld oplevelse, både foran Rådhuset og fakkeltoget til en hyggelig stund i InSide, hvor Sct. Georgs Gildet også uddeler årets donation til et godt formål, primært i Hammel området,” fortæller Annette Horup.

Forsiden af bogen om Sct. Georgs Gildets historie.

Forsiden af bogen om Sct. Georgs Gildets historie.

Krøniken kommer

50 års jubilæet fejres lørdag 12. november i Spejdercenter Engedal med reception fra kl. 12-14.
Ved receptionen, hvortil alle er velkomne, vil der blive præsenteret en bog om livet i Hammelgildet (Krøniken), ligesom der vil blive uddelt et par donationer. Der vil være et diasshow, der viser billeder fra de 50 års virke. Allerede fra klokken 11 kan man deltage i en åben gildehal.

Publiceret 31 October 2016 09:00

SENESTE TV