FOTOS:

Håndbold: Stjerneregn over Søften

TEAM FAVRSKOV HÅNDBOLD - AALBORG HÅNDBOLD 24-38 (13-17)
Torsdag aften - 2. marts 2017 - vil længe blive husket i Søften og omegn. Team Favrskov Håndbolds førsteholdsherrer, der til dagligt gør sig i 3. division, mødte Danmarks pt. førende håndboldhold fra Aalborg Håndbold.
Inden kampen var der mulighed for spisning i caféen i Søften Kultur- og Idrætscenter. Den nye kok, Heidi, og hendes medhjælpere havde en travl aften med at bespise og servicere de mange fremmødte tilskuere, skriver klubben i denne pressemeddelelse.

Tophåndbold i Søften kan trække folk af huse.

Tophåndbold i Søften kan trække folk af huse.

Det er heller ikke hver dag, at modstanderne til TFH's kampe kommer kørende til stedet i en bus med holdnavnet på, men det er selvfølgelig tilfældet, når modstanderen er håndboldligaens førerhold.
Lad det være sagt med det samme, det var en stor mundfuld for de lokale helte. Kampen startede som enhver anden topkamp med indløb af begge hold, som hilste pænt på publikum i den tæt pakkede nye hal i Søften. Der var ikke mange ledige kvadratcentimer tilbage, udover håndboldbanen, som lagde gulv til kampen. Der var en fantastisk stemning i hallen, hvor Aalborg havde medbragt ca. 25 fans fra det nordjyske, mens resten holdt med TFH.

Det lykkedes også indimellem for de lokale helte i Søften.

Det lykkedes også indimellem for de lokale helte i Søften.

Det var en overraskende lige kamp, de to holds placeringer i rækkerne taget i betragtning. Det skal være usagt om Aalborg ikke spillede sig helt ud, men et var sikkert... TFH's drenge gav sig ikke uden kamp. Ved halvleg var de kun bagud med 13-17.
Der blev scores mange flotte mål af begge hold til tilskuernes jubel. TFH's spillere kæmpede hele kampen igennem og det blev til mange flotte scoringer og redninger fra de lokale. Da slutfløjtet havde lydt var resultatet, at TFH måtte se sig slået med 24-38. Det var en flot spillet kamp, som TFH's gutter kunne være mere end stolte af. Aalborgs spillere viste også stort format ved at blive i hallen og skrive autografer og fik taget billeder med de fremmødte unge fans. De stillede også op til et fælles holdbillede med spillerne fra TFH.

Overmagt.

Overmagt.

Efter et velfortjent bad mødtes spillerne fra begge hold til fælles spisning, hvor Heidi serverede en god vikinggryde for alle de trætte spillere.
TFH og Søften Kultur- og Idrætscenter takker alle fremmødte tilskuere og spillere for en kanon aften i håndboldens tegn. Der er ikke tvivl om, at denne kamp kommer til at stå som en stor oplevelse for spillerne... ikke mindst dem fra TFH.

"Jeg er fri!"

Publiceret 05 March 2017 13:15

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV

13-årig iværksætter tog på messe i Hadsten

Mens mange voksne vægrer sig ved at prøve kræfter med livet som selvstændig erhvervsdrivende, har Max Hammerum på kun 13 år ikke den slags hæmninger.

Det viste han tydeligt på en virksomhedsmesse i Hadsten. To 3D-printere tegner med en sagte summen de tynde konturer op til noget, der senere bliver til en udstiksform til småkager. Max Hammerum fra Hadsten er iværksætteren med den simple men geniale idé at fremstille kageformene efter kundernes individuelle ønsker. Han var en af 12 udstillere på en lille virksomhedsmesse i Hadsten Erhvervspark, der blev afholdt for kort tid siden.

”Jeg fik ideen sammen med min lillebror, Villads, da vi skulle til at have hund, og vi selv ville bage hundekiks til den. Vi vidste, at den hedder Luca, og det var Villads, der fik ideen med at få navnet med i udstiksformen og, at den skulle 3D-printes,” husker Max Hammerum.

Respekt for iværksætter

Siden tænkte han og Villads, at der nok var andre, som kunne tænke sig en helt egen udstiksform. Det var kort før jul sidste år og efter at have fået en hjemmeside om produktet, begyndte ordrerne at tikke ind. Og det i en grad, så produktionen ikke kunne følge med, og drengene måtte sige nej til kunder. Efter jul gik salget helt i stå, men har sidenhen rettet sig til et stabilt leje.

”Jeg er dybt imponeret over Max. Ham har jeg respekt for. At han gør det, selv om han kun er 13 år. Jeg synes, det var et vildt spændende arrangement med meget forskellige udstillere. Jeg er kom for at netværke og blive inspireret og få ideer til, hvis jeg senere skal bruge noget,” forklarer Katrine Juul.

Hun er sikkerhedskonsulent hos Verisure og var inviteret af den ene af arrangørerne, Andreas fra Rønnow Grafisk, som hun kender, fra dengang hun selv var iværksætter. Hun har ikke sluppet drømmen om at være selvstændig, og hun ved, at hun en dag kan få brug for et stærkt netværk, hvis hun skulle vove at forsøge sig igen.

Næste år endnu vildere

”Min filosofi er, at hvor folk mødes, sker der noget. Derfor lavede vi den her inspirationsbuffet. Vi gør det for at netværke, og vi vil gerne netværke for dem, vi handler med. Og så vil vi selvfølgelig vise vores gæster den brede flade af det, vi leverer,” fortæller Andreas Rønnow Petersen, indehaver af Rønnow Grafisk.

På trods af en del afbud i sidste øjeblik, hvilke han tilskriver det solrige vejr, og at virksomheder generelt har travlt, noterer Andreas sig, at hans inspirationsbuffet blev velbesøgt. Cirka 300 gæster og udstillere har man efterfølgende talt op. Det er fjerde år, Rønnow Grafisk holder arrangementet og første gang med andre udstillere. Og succesen vil fortsætte:

”Vi gør det absolut igen til næste år, og det kommer til at vokse. Næste år bliver det endnu vildere!” lover Andreas Rønnow Petersen.