Lilleåmarked:

Kridtstreger til kræmmerne

De første tegn på dette års marked i Hadsten fandt vi lørdag

Af
Af Michael Wulff

Om blot fire dage går det løs på dette års Lilleåmarked i Hadsten. Festteltet er blevet rejst, og på den store plæne i Lilleåparken blev der lørdag sat grænser - eller kridtet op, som det vist hedder.
Vagn Hammer gik frem og tilbage, frem og tilbage, og efterlod fine hvide streger i græsset. Indenfor disse skal kræmmere, der har bestilt plads, være.
"I år er kravene blev skærpet. Myndighederne forlanger nu, at der i tilfælde af brand og evakuering skal være nogle tværgader i kræmmermarkedet. Så det giver mig lige lidt at tænke over, men vi skal nok få det løst," siger kræmmermarkedets tovholder.

Den tidligere planteavlskonsulent var helt sikker på, at stregerne var på plads inden søndag.

Den tidligere planteavlskonsulent var helt sikker på, at stregerne var på plads inden søndag. "For der kommer elektrikerne og trækker kabler."

Heftige byger

Gaderne i kræmmermarkedet skal også være seks meter brede.
"Og det krav har vi ikke haft før, så det er nyt for mig," siger Vagn Hammer, der tidligere har været planteavlskonsulent.
"Så jeg er vant til at være ude i naturen, men ikke med en kridtmaskine," griner Hammer og skynder sig mellem et par heftige byger at trække flere streger.
Lilleåmarkedet finder sted i dagene 10. til 13. august 2017.
SE OGSÅ: 
LILLEÅMARKEDET 2014
LILLEÅMARKEDET 2015
LILLEÅMARKEDET 2016
Lilleåmarkedet 2017 program
 

Om en uge er denne plads totalt fyldt med kræmmernes boder.

Om en uge er denne plads totalt fyldt med kræmmernes boder.

Publiceret 06 August 2017 06:30

SENESTE TV