Efter tyveri:

Thorsø Kirkes udstyr på vej igen

Et par af landets dygtigste billedskærere, Henning Pedersen og sønnen Claus Englund Pedersen fra Køge, var mandag i Thorsø Kirke.
"Vi genskaber figurerne og giver dem patina, så de falder naturligt ind i altertavlen igen," sagde Claus Englund. Han og faren regner med at være færdige i løbet af 2018.

Hærværk i 2016

Efter hærværk og tyveri i sommeren 2016 er altertavle og messehagler ved at blive genskabt. Samtidig med billedskærererne var i kirken, dukkede to af de tre forsvundne messehagler op igen i nye udgaver.
Ægteparret Elin Stéfansdóttir og Gert Madsen fra Vrinners på Djursland har været igang med den store væv, som de også var det, da de originale messehagler i sin tid blev skabt.
"Ja, og vi havde de gamle, originale tegninger liggende. Nu mangler vi den tredje messehagel. Den bliver færdig til foråret," sagde Gert Madsen.

Billedskærer Henning Pedersen med sønnen Claus Englund Pedersen, der i dag driver billedskærerfirmaet i Køge. Her skal de forsvunde figurer genskabes. Mandag blev topstykket til altertavlen pillet ned. “Vi regner med at være færdige i løbet af 2018,” fortalte Claus Englund.

Besøg i Vrinners

Menigheden i Thorsø får 12. februar 2018 mulighed for at drage i samlet flok til ægteparrets værksted i Vrinners, hvor den sidste messehagel fortsat vil være spændt op i væven.

To af de forsvundne figurer er i første omgang genskabt i ler. Dimensionerne skal passe perfekt, som de originale, der blev skabt i årene omkring 1670. “Og vi vil patinere de nyskabte figurer, så de falder naturligt ind i altertavlen igen,” kunne billedskærer Claus Englund fortælle. Han er uddannet som billedskærer/billedhugger i Østrig og er nu 6. generation i Køge-firmaet.

Det har været en lang, sej kamp for menighedsrådet i Thorsø at få forsikringsmidler til at erstatte de forsvundne genstande, som udover seks figurer på altertavlen omfattede en due, monteret over prædikestolen, tre lysestager samt præstens tre messehagler.

Nationalmuseet har været med inde over projektet. Det var også museet, som rådgav menighedsrådet i Thorsø for at finde de rigtige billedskærere til at genskabe figurerne. Mandag eftermiddag holdt denne varevogn udenfor kirken. Det var billedskærerne fra Køge, som for første gang var i kirken.

Publiceret 05 December 2017 10:15

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV