TV og FOTOS:

Basketball-drenge fra Hadsten kæmpede bravt

HSK Basketball U14 tabte pokalfinalen men fik sølvmedaljer og opbakning

Af
Af Michael Wulff

Opbakningen manglede ikke, da HSK Basketball U14-drenge lørdag eftermiddag stillede op i pokalfinalen mod BMS fra Herlev ved København.
Mange forældre og søskende var særdeles tændte især omkring pausen mellem 2. og 3. periode, hvor det så ud til at HSK nærmede sig favoritterne fra den københavnske forstad. 27-29 var stillingen kort inde i 3. periode. Det gav håb på hele den ene langside og hos headcoach Cagdas Ates:
"Vi tabte med kun ét point, da vi sidst spillede mod dem på Sjælland, så jeg havde håbet, vi kunne klare dem her."
Men sådan gik det ikke. BMS trak fra og sluttede ved at vinde pokalen med 52-73.
Så der var sølvmedaljer, mens den mangedobbelte danske mester og tidligere anfører hos Bakken Bears Jens Jensen kiggede på. Han er i dag tæt på ungdomsarbejdet i Vejlby-Risskov Hallerne.

Lidt bekymrede miner hos HSK-bænken med headcoach Cagdas Ates stående.

Lidt bekymrede miner hos HSK-bænken med headcoach Cagdas Ates stående.

Jens Jensen spillede i mange år hos de mangedobbelte danske mestre Bakken Bears, der holder til i Vejlby-Risskov Hallerne. Lørdag kiggede han på pokalfinalen mellem HSK og BMS.

Jens Jensen spillede i mange år hos de mangedobbelte danske mestre Bakken Bears, der holder til i Vejlby-Risskov Hallerne. Lørdag kiggede han på pokalfinalen mellem HSK og BMS.

Publiceret 14 January 2018 10:45

SENESTE TV