VIDEO og FOTOS:

Vitten-borgerne gik lige til stregerne

Borgermødet i Vitten torsdag aften gav et klart svar fra beboerne: Nej tak til ’2 minus 1 vej’ - find en anden løsning!

Af
Michael Wulff

Borgerne i Vitten vest for Hinnerup og Hadsten mødte talstærkt op, da embedsfolk fra Trafik og Veje i Favrskov Kommune torsdag aften havde indkaldt til borgermøde i Vitten Forsamlingshus.
Og der blev ikke givet ved døren, for der skulle diskuteres en ny vejstruktur gennem den lille landsby, som rummer den store vognmandsforretning Frode Laursen A/S, der dagligt sender store lastvognstog ud i verden via Vittenvej - side om side med cyklister i alle aldre.
LÆS OGSÅ: NYT VEJSYSTEM BEKYMRER BORGERE I VITTEN
”De udsagn, vi fik på mødet, stod helt klart. Beboerne i Vitten ønsker ikke det forslag, vi kom med om en såkaldt 2-minus-1-vej,” siger sekretariatschef Claus Vind Andersen, der stod i spidsen for den firemands-delegation fra kommunen.
”Så nu vil vi kigge på andre løsninger. Borgerne ønsker cykelsti og ikke cykler på vejbanen i en 2-minus-1 løsning. Den udmelding lader vi gå videre til Teknik- og miljøudvalget, som så træffer en afgørelse. Hvornår det sker, ved jeg ikke, men om et par måneder eller tre, vil jeg tro.”

Fortsat dialog

Claus Vind Andersen understreger, at dialogen med folk i Vitten vil bestå undervejs i forløbet.
Borgermødet torsdag aften var tænkt som et lyttemøde for kommunens folk. Og spørgelysten og kommentarerne fra borgerne var helt klare og ikke til at misforstå.
Baggrunden for at skabe ændrede forhold i Vitten er den, at et nyt asfaltlag er kommet til. En 40 km/t-zone, som sjældent blev overholdt viste målinger, erstattes nu af 50 km/t. Derfor har politiet stillet som krav, at der indføres bump, chikaner eller 2-minus-1 ordninger, som kan understøtte 40 km/t.
”Og politiet har bebudet, at de snart vil dukke op med en ATK-vogn (fotovogn, red) og foretage fartmålinger,” lød det fra kommunens folk.

Sådan ser det ud i Vitten i dag. Cyklister færdes på den kun en-meter brede cykelsti tæt op af indkørsler ud til Vittenvej.

Sådan ser det ud i Vitten i dag. Cyklister færdes på den kun en-meter brede cykelsti tæt op af indkørsler ud til Vittenvej.

Erfaringer fra andre veje blev nævnt - men ikke købt at Vitten-borgerne.

Erfaringer fra andre veje blev nævnt - men ikke købt at Vitten-borgerne.

Kaffepause og snak halvvejs i mødet.

Kaffepause og snak halvvejs i mødet.

Publiceret 19 January 2018 18:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV