Den gamle baldakin er pillet ned, og der er kommet masser af lys over blandingsbatterierne.
Den gamle baldakin er pillet ned, og der er kommet masser af lys over blandingsbatterierne.
Foto: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Renovering: Nyt lys og orden præger XL-Byg og Mal i Søften

Indehaverne af byggemarkedet på Omega er klar til forårets travlhed

Tina Skov Madsen har sammen med sin mand Allan været i spidsen for XL-Byg, Byg og Mal på Omega i Søften i de sidste 12 år. Gennem vinteren har de haft travlt med at forny byggemarkedet, så det lever op til de standarder, som XL er kendt for.

”Vi har været slemme til at stille tingene, hvor der nu var plads. Men med denne oprydning har vi virkelig fået samling på de forskellige varegrupper,” fortæller Tina Skov, da vi tager en hurtig tur gennem byggemarkedet.

Malingen er klar til foråret, lover Tina og Allan i XL-Byg på Omega i Søften.
Malingen er klar til foråret, lover Tina og Allan i XL-Byg på Omega i Søften.
Foto: Michael Wulff

Masser af led-lamper

”Skal du bruge maling – som jeg personligt brænder for – så har vi samlet alt lige her, arbejdstøjet har også fået sin egen samlede plads, og så har vi fået masser af led-lamper, som skaber dette lys.”

XL-Byg i Søften har eksisteret siden 1993. Tina og Allan har været indehavere siden 2005.

”Vi har jo bygget om et par gange i den periode, men aldrig så omfattende som nu. Vi tror, det bliver lettere for alle at finde rundt og finde netop den vare, som man søger,” siger Tina Skov Madsen.

Sæsonen for byggemarkeder starter for alvor, når sneen om kort tid formentlig er smeltet bort og forårssolen dukker frem bag skyerne.

Publiceret: 14. Februar 2017 09:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

Annonce
ANNONCER
Se flere