Foto: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Røveri: Drama i Dagli' Brugsen i Ulstrup

Kvinde forsøgte at spærre vejen for tyv, der så blev til røver

Dagli' Brugsen på Hovedgaden i Ulstrup blev mandag udsat for røveri.

En mand kom klokken 16.01 ind i butikken og afleverede en tipskupon til en medarbejder, der herefter gik hen til en computer lidt væk fra kassen, fortæller Østjyllands Politi.

Manden rakte herefter hånden ind over kassen, åbnede den og tog en stak sedler derfra, hvorefter han hurtigt gik mod udgangen.

En kvinde, der havde overværet episoden, stod i udgangen og råbte til manden, at han skulle stoppe, hvorefter hun stillede sig i vejen i døråbningen til butikken.

Her blev manden til røver, for han skubbede kvinden i brystet, så hun røg tilbage i vindfanget, hvorefter han løb ud til en parkeret bil og kørte fra stedet.

På baggrund af videoovervågning og vidneforklaringer har politiet en formodning om, hvem gerningsmanden er.

Publiceret: 06. Juni 2017 10:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere