Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sådan: Hjultyv taget på fersk gerning

Politiet kunne i nat tage en 19-årig i at stjæle hjul fra en bil

En 19-årig mand blev i nat klokken 00.20 taget på fersk gerning i at forsøge at stjæle hjulene fra en bil, der holdt parkeret på Randersvej i Hadsten.

En patrulje lagde mærke til en mand, der i mørket løb fra en bil hen til en busk, som betjentene mente, så mistænklig ud. Betjentene hoppede derfor ud af bilen og råbte til manden, at han skulle stoppe. Det gjorde han.

Betjentene undersøgte efterfølgende stedet nærmere og kunne konstatere, at den bil, som manden var løbet fra, holdt på en donkraft, og det ene hjul var fjernet. Desuden fandt de en kliknøgle i busken, hvor manden havde forsøgt at gemme sig. Den 19-årige erkendte, at han havde forsøgt at stjæle hjulene. Han blev derfor anholdt og sigtet for forsøg på tyveri.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

jwh. 

Publiceret: 03. Oktober 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt