Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SIND bliver mere synlig i Favrskov

Landsforeningen for psykisk sundhed har etableret lokalafdeling i kommunen

Det er blevet nemmere at få øje på landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, i Favrskov kommune, hvor en lokalafdeling netop har set dagens lys med bestyrelse, brochurer, bankkonto og e-boks.

SIND Favrskov vil gøre mere for psykisk sundhed i Favrskov Kommune og vil gerne i dialog med brugere, med pårørende og med kommunen. Lokalafdelingen kan være brugernes talerør overfor kommunen og vil gerne støtte kommunen i arbejdet med tidlig indsats.

“Vi kan deltage i dialogen med brugerne og de pårørende uden at have en bestemt kasket på og uden en dagsorden med i baglommen,” siger den nye formand, Søren Boelskifte fra Hinnerup, og tilføjer:

Vedrører alle

“Psykisk sygdom vedrører os alle, så jeg håber, at medlemstallet vil vokse støt, nu hvor foreningen bliver mere synlig i lokalområdet.”

Lokalafdelingen arbejder på at skabe arrangementer og aktiviteter, som er åbne for alle og samtidig attraktive for målgruppen.

Ud over formand Søren Boelskifte, består bestyrelsen i lokalafdelingen af næstformand Lise Bregnballe, kasserer Anne Sandemand, Henning Holmberg og Ann Charlotte Nelleman - alle fra Hinnerup.

SIND drives især af flere hundrede frivillige, der – under professionel vejledning – står for arbejdet som foreningsaktive, rådgivere, besøgsvenner, bisiddere, foredragsholdere m.m. jesl

Publiceret: 20. Marts 2017 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt