Uheldet på Randersvej nær Hadsten gav ingen personskader.
Uheldet på Randersvej nær Hadsten gav ingen personskader.
Foto: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Slap med buler: Frontal kollision undgået i sidste øjeblik

Bilist opdagede for sent, at den forankørende bremsede ned og skulle svinge

Ved 11-tiden fredag formiddag kørte en bilist galt på Randersvej lige nord for Hadsten.

Bilisten opdagede tilsyneladende for sent, at den forankørende bilist bremsede ned og skulle svinge ind til en ejendom på højre side.

For ikke at brage op bag i den forankørende måtte den bagfra kommende bilist vælge enten at overhale med fare for en frontal kollision med modkørende på vejen, der kun har to vognbaner - eller trække indenom på cykelstien.

Bilisten valgte den sidste løsning, men der var den forreste bil begyndt at svinge. Bilerne ramte hinanden og den bagerste bil flåede forskærmen af det forreste køretøj og pløjede derefter ned i grøften.

Ingen af parterne kom noget til, men slap med de materielle skader.

Redning Danmark sendte en ladvogn til at bugsere en af de ødelagte biler bort.
Redning Danmark sendte en ladvogn til at bugsere en af de ødelagte biler bort.
Foto: Michael Wulff
Uheldet skete kort før landsbyen Nr. Galten.
Uheldet skete kort før landsbyen Nr. Galten.
Foto: Michael Wulff

Publiceret: 29. December 2017 13:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten