Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sommerfest for hele Ulstrup

Ulstrup IF er endnu engang ved at være klar til sommerfest for hele byen. Det foregår som sædvanlig på og omkring boldbanerne ved Ulstrup Hallen, og i år finder det sted fredag 16.- 18. juni.

Fredag aften lægges ud med fest for de danseglade seniorer, hvor Idrætscafeen disker op med en lækker menu, og derefter spiller Aarkesteret med Lars P. Horsbøll og Gurli Gilberg op til dans.

Lørdag formiddag er der gudstjeneste i teltet, og efterfølgende er der gratis rundstykker sponsoreret af Bergs Bageri. Hele dagen vil nogle af de lokale motorsavskunstnere vise hvad de duer til, og øve sig lidt inden nogen af dem senere på året skal til 'Carving by the castle' på Ulstrup slot.

Trænger man til at få tømt kælderen eller ryddet ud i skabene er der bagagerumssalg/børneloppemarked. Det er gratis, og der er ingen tilmelding, man møder blot op fra kl. 10. Husk selv bord eller andet, hvis det ønskes.

Søndag fortsætter løjerne naturligvis med et alsidigt program for hele familien. srj

Publiceret: 13. Juni 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere