Pristiden:

Award til taekwondo?

Af
Erling Baastrup

Når DGI Østjylland torsdag 31. marts fra kl. 17.30-22.00 afholder årsmøde i DGI-huset i Aarhus, bliver udfordring af vanetænkningen i foreningslivet det helt store tema.
”Nogle gange har foreningerne nok lidt tendens til at køre på rutinerne, da det er trygt, sikkert og nemt, men vi kan jo se, at de foreninger, der virkelig rykker og udvikler sig, netop udfordrer vanerne. Derfor har vi valgt det som årets tema,” udtaler Hans Jørgen Hvitved, formand for DGI Østjylland.

Uddeling af priser

Ud over temadebatten vil DGI Østjylland traditionen tro udnævne en ”Årets Forening” samt uddele en 'SÅDAN! Award' til et særligt foreningsinitiativ, der med succes kan kopieres af andre foreninger i bestræbelserne på at få flere med i foreningen.

Otte lokale foreninger er indstillet til ”Årets Forening 2016”, mens ni har lagt billet ind på 'SÅDAN! Award'. Frem til og med søndag den 20. marts kan offentligheden stemme på, hvilke tre foreninger fra hver kategori, der går videre til finalerunden. hvorefter et udvalg nedsat af DGI Østjylland bestyrelse vælger de endelige vindere.
Indstillet til en ”Sådan Award” er Favrskov Taekwondo Klub.

Publiceret 09 March 2016 06:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV