Jan Jacobsen og Kaj Mikkelsen tog en overbevisende klassesejr i deres Opel Corsa OPC. Pressefoto

Jan Jacobsen og Kaj Mikkelsen tog en overbevisende klassesejr i deres Opel Corsa OPC. Pressefoto

Sporupkører vandt klassesejr i DM i rally

Kaj Mikkelsen vandt på fyn

Den erfarne codriver Kaj Mikkelsen fra Sporup har for alvor fundet farten sammen med rallykøreren Jan Jacobsen fra Holstebro. I weekenden vandt parret i deres Opel Corsa OPC en meget klar klassesejr i Anderup El Rally på Fyn, tællende til danmarksmesterskabet i rally.

Dermed ligger Jan Jacobsen og Kaj Mikkelsen nu kun ét point efter de førende i mesterskabet i Gruppe E for let tunede biler, selv om de for nylig gik glip af et løb til mesterskabet. I Opel Corsa Rally Cup har de taget en overlegen føring.

"Vi lå godt placeret i hele løbet og kunne sætte farten op, når de andre pressede på," sagde en meget tilfreds Kaj Mikkelsen ved mål i Ebberup på Vestfyn. Hans mål er at vinde DM i klassen og Opel Corsa Rally Cup.

Næste løb for Kaj Mikkelsen i DM i rally og Opel Corsa Rally Cup køres lørdag 9. juni på landevejene øst for Randers.

Publiceret 16 May 2018 06:00

SENESTE TV

Så er der litteraturaften om 'Lykke-Per'

Bøger Så er der litteraturaften med mag.art. Thomas Damm, som vil fortælle om bogen 'Lykke-Per' i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek.

"Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" genopvækkede sidste år interessen for en af dansk litteraturs største romaner. 'Lykke-Per' beskriver brydningerne mellem gammelt og nyt, tradition og teknik, tro og videnskab, og det gør den levende og aktuel også for nutidige læsere," skriver Hinnerup Bibliotek i en pressemeddelelse.

"Pontoppidan fortæller om en brydnings- og opløsningstid der på mange måder minder om vores i dag, men han kommer ikke med entydige løsninger. Noget af det fantastiske ved at læse "Lykke-Per" er de mange nuancer Pontoppidan giver sine personer. Det er aldrig sort/hvidt," ," forklarer Thomas Damm,

Thomas Damm, der er uddannet litteraturhistoriker arbejder til daglig som bibliotekar i Galten. Litteraturaftenen finder sted tirsdag 29. januar i Uhresalen kl. 19.30. Det er gratis at deltage. Dog skal man selv printe billetter via favrskovbib.dk eller henvende sig på et af Favrskovbibliotekerne.