Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spritstiv motorvejsbilist fik inddraget kørekort på stedet

41-årig mand havde meget høj promille

Et årvågent ægtepar var med til at få stoppet en 41-årig spritbilist søndag eftermiddag klokken 16.09 på Nordjyske Motorvej ved Hinnerup.

Ægteparret så en mand køre slingrende rundt i sin bil, og da bilen stoppede i nødsporet, fulgte ægteparret efter i deres bil, da de var bekymret for bilistens helbred.

Det stod dog hurtigt klart på mandens lugt og adfærd, at han ikke var syg, men derimod kraftigt påvirket af alkohol.

Ægteparret kontaktede derfor politiet. Da patruljen kom frem, nægtede den 41-årige at blæse i alkometeret.

Han blev anholdt og taget med på stationen, hvor det lykkedes at få manden til at tage en alkoholtest. Her viste promillen sig at være så høj, at den 41-årige på stedet fik frataget kørekortet.

dp

Publiceret: 15. Maj 2017 10:34
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere