Det er nu lang tid siden, Steen Andersen gik med post. I år kan han fejre 20 år som massør hos Kiropraktisk Klinik i Hammel. Pressefoto
Det er nu lang tid siden, Steen Andersen gik med post. I år kan han fejre 20 år som massør hos Kiropraktisk Klinik i Hammel. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Steen Post fejrer 20 år som massør

“Jamen, er det ikke ham der var post,” er et spørgsmål, sekretærerne på Kiropraktisk Klinik stadig får.

Steen Andersen gik nemlig post i Hammel et års tid, men det er nu mange år siden. I 1996 blev han uddannet massør, og har siden 1997 været ansat på Østergade 1, i Hammel. Siden er klinikken i Hinnerup kommet til og der kan man også møde Steen Andersen.

Har videreuddannet sig

Steen Andersen har gennem de sidste 20 år videreuddannet sig løbende. Det er blandt andet blevet til idrætsskadeterapeut, akupunktør og den autoriserede certificering RAB.

Da han i 1997 blev tilbudt stillingen som massør på Kiropraktisk Klinik, havde han egentlig allerede fået job som massør et andet sted.

Men at Steen Andersen valgte samarbejdet med kiropraktorerne, var ikke tilfældigt. Måden, kiropraktorer arbejder med kroppens bevægelighed på, passer godt til Steen Andersens tilgang til massørfaget, hvor han oplever, at behandlingsformerne supplerer hinanden godt.jesl

Publiceret: 06. December 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten