Team Rotary Favrskov er blevet en rytter færre efter et styrt i Belgien onsdag middag. Her er holdet ved afgangen fra Hinnerup i fredags. Foto: Michael Wulff Hansen
Team Rotary Favrskov er blevet en rytter færre efter et styrt i Belgien onsdag middag. Her er holdet ved afgangen fra Hinnerup i fredags. Foto: Michael Wulff Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TRF-rytter sendt hjem med fly efter styrt

På grund af glat asfalt væltede Allan Sørensen og må udgå af turen mod Paris

Vi har modtaget denne besked om et styrt fra holdkaptajn Anders G. Christensen, Team Rotary Favrskov, der netop nu er på vej mod Paris:

Team Rotary Favrskov blev onsdag middag ramt af et cykelstyrt. Uheldet skete i Ardennerne i landsbyen Feschaux i Belgien cirka tre kilometer fra grænsen til Frankrig.

Holdet havde netop kørt ned ad en bakke og var på vej til at bremse op for at holde frokostpause cirka 300 meter længere fremme.

Et sted på vejen er asfalten meget glat, og Allan Sørensen mister kontrollen med cyklen og styrter.

Allan Sørensen lander på asfalten med cyklen over sig. Umiddelbart efter kommer to andre ryttere, som ikke kan undgå at køre hen over hvert sit hjul på den væltede cykel, der ligger på tværs ad vejen med rytteren under.

Disse to ryttere får lettere knubs og skrammer og er umiddelbart efter klar til at fortsætte turen.

Det var få kilometer fra denne grænseovergang til Frankrig, at Allan Sørensen måtte udgå. Foto: Google Maps
Det var få kilometer fra denne grænseovergang til Frankrig, at Allan Sørensen måtte udgå. Foto: Google Maps

Syet på hospitalet

Allan Sørensen bliver tilset af holdets læge Charlotte Green, og der bliver tilkaldt en ambulance.

Der bliver ydet førstehjælp af Charlotte Green og ambulanceredder Jens Jørgensen.

Rytteren bliver kørt i ambulance til skadestuen på hospitalet i Dinant 15 km væk. Birgit Bach-Valeur tager med for at hjælpe med at oversætte til fransk.

I Dinant bliver rytteren syet med fem sting.

På grund af infektionsfare i et af sårene bliver beslutningen, at Allan Sørensen skal tage hjem til Danmark, så resten af forløbet kan varetages af den samme læge.

Derfor fløj Allan onsdag aften fra Bruxelles til Hamburg, hvor han blev hentet af sin hustru.

Resten af Team Rotary Favrskov fortsatte cykelturen mod Paris og ankom onsdag eftermiddag efter planen til Charlesville-Mezieres i Frankrig.

Læs mere om holdet: Team Rotary Favrskovs hjemmeside

 

Publiceret: 18. Juli 2013 11:45
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!