Allan Bo Andresen skal nu være forenings- og eventchef i Hammel.
Foto: Kian Johansen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tv: Allan Bo Andresen ansat som forenings- og eventchef af Hammel GF

Den tidligere direktør i Hammel Handel og tidligere ansatte i Hammel Idrætscenter vender tilbage til Hammel fra Arena Midt i Kjellerup

Allan Bo Andresen fra Hammel starter som Forenings- og eventchef i Hammel GF 15. august 2017.

Han er lige nu ansat i Arena Midt i Kjellerup og har før det været ansat i Hammel Idrætscenter. Han er tilknyttet Hammel Handel som event-manager og har tidligere været ansat som direktør for Hammel Hammel.

Det er derfor ikke en ukendt person, der nu skal være med til at udvikle Hammel GF og Hammel. 

"Jeg tror på, at jeg kan tjene min løn hjem, og mere til. Hvis jeg kan optimere 10-15 procent på de eksisterende ting og få Hammel Hestemarked trimmet lidt og gjort vores sponsor-pleje gjort mere professionel," pointerer Allan Bo Andresen, da aftalen bliver præsenteret på et pressemøde onsdag eftermiddag i klubhuset på Stadionvej.

"Der skal mere styring på de 900 frivillige. Jeg glæder mig til at lave mere idræt. Hvorfor ikke få instruktører og ledere til at arbejde på tværs. Jeg skal hjælpe med at gøre de eksisterende stævner og arrangementer bedre. Jeg skal ikke gøre det for dem, der allerede gør det. Jeg skal hjælpe dem med at optimere det og udvikle," pointerer Allan Bo Andresen, der vil få et mindre kontor i Hammel GF's lokaler i Hammel Idrætscenter.

 

Skal arrangere 100 års jubilæum

Ansættelsen sker af flere grunde. Blandt andet fordi Hammel GF fylder 100 år i maj 2018. Her skal Allan Bo Andresen være med til at sætte fokus på den fejring. Derudover så har Hammel GF nået en sådan størrelse, hvor det kræver professionel hjælp. Der er masser af ideer der ikke bliver ført ud i livet på grund af manglende tid, forklarer hovedformand Mogens Lyngby.

En bonus for Hammel er, at Allan Bo fortsætter med at lave udvalgte events for Hammel Handel som hidtil. Og så skal der tiltag til, der styrker samarbejdet mellem idrætten og byens erhvervs-og handelsliv.

"Vi har forsøgt i flere år i Hammel Handel på at få en sammenhæng. Med Allan Bo kan vi få en, der trækker det sammen," siger Helle Vinge, formand for Hammel Handel.

Et eksempel kunne være et stævne i gymnastik, hvor forældrene sidder i hallen i flere timer og kun ser deres pode på gulvet i ti minutter. De skal da have et godt tilbud fra detailhandlen og se på hvad Hammel ellers har at byde på, lyder det.

"Hammel GF er nået rigtig langt via frivillige, der yder en kæmpe indsats i foreningen. Vi er nu nået til et punkt i foreningens udvikling, hvor en professionel og kontinuerlig indsats skal løfte foreningen til næste niveau. Vores afdelinger oplever oftere og oftere, at gode ideer strander grundet manglende ressourcer. Vi ved, at en forenings- og eventchef netop kan tilføre koordinering og ressourceudnyttelse, så flere af de gode ideer bliver ført ud i livet," siger formand for Hammel GF, Mogens Lyngby.

"Vi har i processen opstillet krav og forventninger til en ny forenings- og eventchef, faktisk nogle ambitiøse krav og forventninger. Under hele processen har et navn trængt sig på, og vi er meget stolte over, at det er lykkes at hente Allan Bo Andresen hjem til Hammel. Allan Bo Andresen er en kendt og højt respekteret person i både Hammel GF og Hammels handels- og erhvervsliv og vi ved, at Allan Bo til fulde vil leve op til kravene og indfri vores forventninger."

Samarbejdspartnere positive

”Vi ser det som yderst positivt, at Hammel GF går i offensiven for skabe yderlig dynamik og aktivitet i Hammel og ser frem til et endnu tættere samarbejde,” siger Erhvervschef i Hammel Erhvervsnetværk, Preben Christensen.

Også formand for Hammel Handel, Helle Vinge Langballe er positiv.

”Vi har stor respekt for det initiativ som Hammel GF har taget, og ser frem til et tættere samarbejde med Hammel GF og ikke mindst Allan Bo som vi kender særdeles godt, og som vi allerede benytter i dag til vores events”. 

Publiceret: 07. Juni 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!