Tapas, vinsmagning og god musik på fede højtalere kan godt trække 18-20 mænd til en onsdag. Foto og video: Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TV: Hvass og vinyl blandt skjorter, bukser og blues

Din Tøjmand Claus Hvass i Hinnerup prøvede et nyt koncept af

De sidste kunder havde netop forladt tøjbutikken Claus Hvass på Storegade i Hinnerup, da en flok musiknørder dukkede op og forsvandt ind blandt bukser og bluser.

“Vi skal lytte til musik i aften,” fortalte Claus Hvass, der havde omdannet den ene ende af sin butik til noget, der mest mindede om en biograf.

Dæmpet belysning og stolerrækker.

Ikke se, men lytte

Men det handlede om musikken og så de højtalere, som Mads Buchart fra Buchardt Audio havde stillet op.

“Og så skal man ikke se så meget, men bruge sine lyttesanser,” lød det fra Claus, der også havde rigget et hjemmelavet, lækkert tapasbord an suppleret af forskellige vine, der kunne smages på.

“Ja, vinen har Keld ovre fra SuperBrugsen leveret. Jeg ved ikke meget om den slags.”

Stemningen var høj fra starten.

“Den der højtaler er jo konevenlig. Den kan du godt flytte ind i stuen, uden hun siger noget,” lød det fra en af gæsterne til en anden, der betragtede Buchardt Audio-sagen.

Mads Buchardt gav en grundig forklaring på sit produkt, og der blev spillet vinylmusik på grammofonen.

Publiceret: 03. December 2017 18:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt