Uhyggelige tegneserier skabes ved spisebordet i parcelhuset
Frank Brahe er gået i gang med en sciense fiction tegneserie om varulve i udkantsdanmark. Den skal være klar om et års tid.
Foto: Michael Wulff
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TV: Tegneserier tegnes i lampens skær

Frank Brahe er grafisk tegner i det daglige, men bruger fritiden på at tegne uhyggelige tegneserier for voksne

Frank Brahe er Søften-dreng - eller var. Nu er han 45 år gammel, men han bor stadig i Søften lige vest for Aarhus med sin kone og tre børn, som ofte ser ham sidde med en touch-pen i hånden og tegne tegneserier.

“Det er en drøm, jeg har haft, siden jeg selv gik på Præstemarkskolen.”

Det var i 1980erne, hvor Frank Brahe kom i 10-klasses skolepraktik hos to berømte tegnere på morgenavisen Jyllands-Posten.

“Jeg fik plads på et kontor, hvor de to tegnere hed PEP og Kurt Westergaard. Det var en fantastisk spændende tid, hvor vi spiste frokost sammen i en hel uge,” fortæller Frank Brahe, som senere forfulgte sin drøm og fik en uddannelse som grafisk tegner.

Passionen

Den uddannelse bruger han den dag i dag, nu hos Bog og Idé-kæden, hvor han illustrerer børnebøger for eksempel.

For seks år siden blev han kontaktet af nogle bekendte, som spurgte, om han ville tegne til en tegneserie, de havde skrevet.

“Det blev så starten på denne hobby, som nu fylder rigtig meget af min fritid. Men mine tre unger tager det pænt,” siger han.

Børnene kigger ofte med over skulderen og kommer med gode råd, når far tegner figurerne.

“De spurgte da på et tidspunkt i begyndelsen, om det var arbejde, det jeg sad og tegnede. Nu er de vist stolte over det, når der kommer en ny bog på gaden.”

Og det gør der nu .

Frank Brahe er helt aktuel med en ny tegneserie “MORD etc.” der udgives af forlaget Gymnoten i Aarhus 29. november. Dermed afsluttes også et langt arbejdsforløb for Frank Brahe.

“Den bog på 60 sider har taget mig tre-fire aftener om ugen i tre måneder at tegne. Det en tidsrøver, men sjovt.”

Mens der arbejdes på den ny tegneserie, ligger “MORD etc.” klar til udgivelse 29. november.
Mens der arbejdes på den ny tegneserie, ligger “MORD etc.” klar til udgivelse 29. november.

Kulsort undergrund

Det aarhusianske forlag Gymnoten har sat sine spor i Frank Brahe.

“Det er virkelig kulsort undergrund, men med folk, der har hjertet på rette sted, folk, som er interesseret i at skabe, udvikle og udfordre.”

“De er nogle enormt kreative springhoveder, der er fantastiske at arbejde sammen med. De er sindsygt dygtige,” roser tegneren dem.

Der tegnes med meget små og præcise bevægelser. I videoen kan du se Frank Brahe i aktion.
Der tegnes med meget små og præcise bevægelser. I videoen kan du se Frank Brahe i aktion.

Inspirationen

Hjemmet i Søften er fyldt op med klassiske biografplakater.

“Jeg henter min inspiration fra det, jeg omgiver mig med. Og film har en stor indvirkning på mig.”

“Jeg er vant til fra mit arbejde, at når nogen siger noget til mig, så tænker jeg i billeder. Nu er det så også blevet min hobby,” siger han.

Fremtidens tegneserie

Frank Brahe ser fortsat en fremtid for tegneserien i papirform.

“De unge lever i en verden med iPads og smartphones. Men det at sidde med et fysisk medie, som et hæfte, fortæller dem, at kreativiteten sagtens kan leves ud på denne måde,” siger tegneren.

“Det at have noget stående på sin hylde, som man kan tage frem og læse i har også en værdi, er jeg sikker på. Men presset fra de elektroniske medier er til stede.”

Publiceret: 21. November 2014 06:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!