Foto: Michael Wulff (arkiv)
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Uheld i uheld: Bilist uden kørekort påkørt på E45

Et trafikuheld kl. 11.03 i går på Nordjyske Motorvej E45 ved Trige udviklede sig, da det viste sig, at flere parter havde overtrådt færdselsloven.

Uheldet skete, da en 31-årig hollandsk mand med omkring 100 km/t ramte ind i bagenden på en bil ført af en 57-årig kvinde.

Bilen blev skubbet omkring 50 meter, inden begge bilister fik drejet ind i nødsporet. Da politiet nåede frem, erkendte den 31-årige mand, at han havde overset kvinden. Han accepterede derfor sin straksbøde for manglende agtpågivenhed.

Da den kvindelige bilist blev bedt om at vise sit kørekort, meddelte hun, at det desværre var blevet stjålet.

Det tog dog kun betjenten få minutter at afvise den historie, da han slog hende op i systemet. Her viste det sig, at kvinden var frakendt sit kørekort, og at hun flere gange havde kørt uden kørekort. Hun fik derfor - udover en sigtelse - også beslaglagt sin bil.

Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Publiceret: 31. Juli 2017 10:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!