Masser af paraplyer - men ingen regn
Torvet var målet for det optog med 36 paraplyer, som Hinnerup Billedskoles elever havde dekoreret. Foto: Michael Wulff Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

VIDEO: Billedskolens farvestrålende farvel

36 unge fra Hinnerup Billedskole holdt fernisering - der startede med en hemmelig mission

Det var en par hemmelighedsfulde unger, som Lokalavisen mødte på Hinnerup Bibliotek og Kulturhus onsdag eftermiddag. Efter et tip havde vi hørt om en aktion, som Hinnerup Billedskoles elever ville sætte i værk forud for ferniseringen og som skulle inddrage bymidten.

"Er det jer, der skal gå med paraplyer?" forsøgte reporteren.

Ikke en lyd ...

Flash mob i Hinnerup

Lige pludselig dukkede Line Frøslev op med en taske fyldt med farvestrålende paraplyer. Hun er daglig leder af billedskolen i Hinnerup og havde ikke noget imod at sige noget.

"Vi vil gerne ud og vise vores arbejde til et bredere publikum, end det der normalt findes. Så derfor har vi besluttet at lave en såkaldt "flash mob", hvor en gruppe mennesker pludseligt samles på et offentligt sted og derefter spredes igen," fortalte hun og bød endnu et par spændte unge velkommen.

Efter en kort instruktion af billedskolens formand Annitta Krogsgaard blev de 36 grønne og lyserøde paraplyer foldet ud. Aktionen kunne begynde.

se videoen

De farvestrålende paraplyer kunne ikke helt stjæle billedet fra skovens nyudsprunge træer. Foto: Michael Wulff Hansen
De farvestrålende paraplyer kunne ikke helt stjæle billedet fra skovens nyudsprunge træer. Foto: Michael Wulff Hansen

Åh nej, ikke bageren

De unge bevægede sig som en slange under jernbanen i retning af torvet foran SuperBrugsen.

"Åh nej, vi skal vel ikke forbi bageren? Der arbejder min søster, nu bliver jeg til grin," lød det fra en af deltagerne, der dog hurtigt overvandt sin skræk og bidrog til det flotte optog.

På torvet lød der toner fra en harmonika. Det var Line Frøslev, der havde inviteret sin musikalske far, Knud Frøslev, med, og så kunne eleverne danne formation og synge, inden de igen forsvandt ad Storegade og op til biblioteket, hvor den officielle del af ferniseringen fandt sted.

Gaver

Her stod Sydbank og Hinnerup Idrætsparks Fond klar med hver sin check på henholdsvis 10.000 kroner samt 4.000 kroner.

Det blev en god dag for den populære billedskole i Hinnerup.

Publiceret: 28. April 2011 06:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!