Bilkøberne vil have høje biler. Den europæiske trendbølge med stor afsætning af SUV'er og crossovere i alle klasser har også ramt Danmark, hvor det nu vælter frem med nye højbenede modeller i mini-og mellemklassen.

Men de høje biler kan komme ud i omskifteligt vejr, skriver Automotive News ud fra en analyse fra LMC Automotive, som beskriver fænomenet.

I tørre tal forventes de europæiske bilkøbere at erhverve sig omkring 2,0 mio. SUV'er og crossovere i år. Det ligger på niveau med i fjor, men er en fordobling siden 2014.

Producenterne af høje biler, som på grund af deres størrelse bruger forholdsvis mere brændstof end lavere konventionelle biler, presses dog af stigende miljøkrav fra EU og er i gang med at omstille sig.

Herhjemme er andelen af SUV'er i alle klasser steget en smule fra 2018 til 2019, hvor den i fjor samlet set udgjorde lidt over hver fjerde solgte bil og var på 64.000 stk. Men her er tale om alle størrelser, hvor de små og mellemstore modeller udgør tre af fire indregistrerede.

Grøn bølge

På europæisk plan har momentstærke og forholdsvis sparsommelige dieselmotorer typisk været valget, men efterhånden som flere producenter dropper dieselmotorerne, og kunderne vender ryggen til, skal der nye grønne boller på suppen.

Opskriften med at bygge et højt karosseri på en kendt undervogn fra en hatchback er en god forretning for bilproducenterne, men en meget lidt populær opskrift hos mange miljøgrupper, der har kæmpet mod de høje biler.

Faktisk er modeller som Qashqai, 3008 og Kuga ikke alene "cashcows", men nærmest blevet livliner for Nissan, Peugeot og Ford i Europa.

Midlet til overlevelse hedder elektrificering.

Det vælter frem med hybrider i alle klasser, hvor man overalt skal leve op til miljøkravene om mindre CO2-udledning, men for de høje biler er det endnu mere presserende.

Derfor vil vi også se flere plug-in hybrider, som kan lades op i stikkontakten, her. Det gælder f. eks. hos Ford, der om få måneder lancerer den nye Kuga herhjemme udelukkende som plug-in hybrid og til en meget lav pris, som starter fra 270.000 kr., og nærmest er designet til at få mærkets aftryk på CO2-vægten ned.

salg Der blev skrevet slutsedler på usædvanligt mange brugte biler i januar måned. Her kom der nye nummerplader på lidt over 47.000 biler.

Til sammenligning lå salget af nye biler med små 19.000 styk under niveauet for januar i 2019, hvor det dog også var kunstigt opskruet på grund af frygt for bebudede afgiftsstigninger.

Ifølge Bilbasen er det den bedste start på året i fem år og dermed højeste antal handler for en januar siden 2016. Samtidig er priser og liggetiderne lave.

Det store salg kommer efter ni måneder med konstant fald i priserne på de brugte biler, og det er usædvanligt, at brugtbilsalget stiger, på trods af at nybilsalget falder. De to ting plejer nemlig at følges ad.

Der er flere årsager til, at der nu for alvor er kommet gang i salget af de brugte biler, lyder det fra Jan Lang, der er analytiker på Bilbasen.

"Det har været en bemærkelsesværdig god start på året for brugtbilsmarkedet, som begyndte allerede i de sidste to uger af december, der ellers traditionelt er en måned med relativ lav aktivitet. Starten af februar ser rigtig fornuftig ud, ligesom vigtige nøgletal som liggedage og pris. Meget tyder på, at tendensen vil fortsætte," siger Jan Lang.

Store årgange

"Vi har fået de store årgange, hvor der blev solgt mange nye biler, ud som brugte. Udbuddet er for alvor vokset siden februar 2019, og der er et stort udvalg på alle hylder. Samtidig er købekraften stor, mens priserne nu har stabiliseret sig," siger Jan Lang. Han peger på, at mange potentielle bilkøbere har fulgt markedet og vurderet, at tiden er rigtig nu, fordi priserne er attraktive.

Jens Nyholm, der er cheføkonom i Spar Nord, uddyber.

"Det er klart, at når vi oplever en længere periode med prisfald, vil vi på et tidspunkt nå et niveau, hvor efterspørgslen på de brugte biler igen vil stige, og det spiller ind på antallet af transaktioner. Dermed ikke sagt, at salget af brugte biler har ligget på et lavt niveau indtil nu. Vi skal stadig huske på, at bilmarkedet helt overordnet er på et ekstremt højt niveau, også selv om nyvognssalget er gået tilbage i januar sammenlignet med sidste år," forklarer Jens Nyholm.

FAKTA

Liggedage i gennemsnit

1. VW T-Roc 34, 2. Mercedes A-Klasse 34, 3. Volvo V40 35, 4. VW T-Cross 35, 5. Hyundai i10 36, 6. Tesla Model S 37, 7. Dacia Logan 37, 8. VW Up 38, 9. VW Golf VII 38, 10. Nissan Juke 39

Kilde: Bilbasen

fremtid Det er ikke længe siden, at mulighederne for selvkørende biler blev fremhævet gang på gang. De mest optimistiske mente endda, at vi ville have fuldt selvkørende biler på det såkaldte niveau 5 på vejene inden for få år fra nu. Men udviklingen er gået i stå ved niveau 2,5, der svarer til en køassistent, der selv kan følge trafikken og holde vognbanen ned til stop og op igen til motorvejsfart, mens bilproducenternes snak om nye systemer er forstummet.

Det er der flere årsager til, lyder det i branchebladet Automotive Week, der har lavet et realitytjek på de selvkørende biler.

I dag taler bilbosserne nemlig om, at det er meget komplekst at få de helt selvkørende biler ud på vejene, mens alle penge og forskning i disse år er vendt hen mod elektrificering, der omfatter plug-in hybrider og elbiler. Samtidig er lovgivningen, som slipper de selvkørende biler løs på vejene, langtfra på plads.

Noget andet er, at bilister er blevet mere skeptiske over for selvkørende biler efter flere ulykker i de seneste år. En nylig undersøgelse fra Deloitte viste da også, at forbrugernes tillid til de selvkørende biler er faldet i de seneste år.

En avanceret opgave

Volvo er et af de bilmærker, der har været langt fremme med planerne om selvkørende biler. Men Hakan Samuelsson, der er topchef for Volvo, erkender udfordringerne.

"Det er noget mere udfordrende, end vi troede fra starten. Vi er derfor forsigtige med at lancere noget, som forventes at være automatiseret, men som ikke er det, fordi dette vil give føreren en falsk fornemmelse af sikkerhed," siger han.

Volvo fokuserer nu på mere avancerede assistentsystemer, der delvist kan overtage kørslen på motorvejen.

Også Carlos Tavares, som er den magtfulde chef for PSA, er afventende.

"Vi ser ikke, at der er nogen interesse fra kunderne efter niveauer over 3. Herefter stiger omkostningerne skyhøjt, og de står ikke mål med gevinsten," siger han til magasinet.

Hos PSA arbejder man dog også med selvkørende biler over niveau 3. Men det er robottaxier og små busser, hvor man kan tage en højere pris.

De skal fungere i miljøer, som er indrettet specielt til formålet, hvilket vil holde omkostningerne nede.

"De vil kunne bruges i simple omgivelser, hvor der er specielle vognbaner og klar signalering. Jo mere enkle omgivelser der er, desto nemmere er det at indstille softwaren til de scenarier, som vil kunne opstå," siger Tavares.

Perspektiverne er dog store, når teknologien fra selvkørende biler i fremtiden vil kunne parres med de mest effektive elbiler. Adrian Hallmark, der er chef for Bentley, forestiller sig således, at biler, der vil kunne køre selv på tværs af Europa med 300 km/ t., vil kunne erstatte fly. Han mener dog ikke, at det vil være et scenarie, vi vil se de næste par årtier.