Megabøde for lille hashfund

Det bliver en dyr fornøjelse for en 27-årig mand, at han opbevarede tre gram hash, nogle morfinpiller samt en digitalvægt på sin bolig på Hovedgaden i Ulstrup.

En specialpatrulje fra Østjyllands Politi bankede nemlig på døren og foretog en ransagning, hvorefter de sigtede den 27-årige med indstilling om, at han skal have en bøde.

I politiets katalog står den forseelse i dag til 10.500 kroner.

En 15-årig, der var tilstede i lokalet, tog politifolkene en præventiv snak med.

Publiceret 13 January 2011 12:00