Politiet:

Rimelig rolig nytårsnat

Vagtchefen hos Østjyllands Politi kunne nytårsmorgen gøre status over nattens hændelser i det østjyske. Han beskriver det på denne måde:
Nytårsaften og nat i Østjyllands politikreds har været rimelig rolig. Der er i alt registreret 29 anmeldelser om mindre brande (i container, i køretøj, i beplantning) som formentlig skyldes fyrværkeri. Alle brande er uden personskade.
Ellers har der som sædvanligt været en del berusede mennesker på gaden og deraf flere "fuldemandsslagsmål" i det indre Aarhus – dog uden nævneværdige skader.

Indbrud og spritkørsel

Herudover er der indløbet fire anmeldelser om indbrud, to i Ulstrup, et i Langå samt et i Hinnerup.
På Podøjvej i Ulstrup måtte en 37-årig mandlig bilist en tur på skadestuen, da han røg af vejen nytårsaftens dag kl 16.43.
Der blev udtaget en blodprøve på skadestuen, da der var mistanke om spirituskørsel, skriver døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Publiceret 01 January 2013 11:45