Arkivfoto

Arkivfoto

Hammel:

Kvindelig spritbilist parkerede i hæk

En parkering gik galt for en kvindelig bilist, der havde sat sig påvirket bag rattet

En 53-årig kvinde blev søndag anholdt og sigtet for spritkørsel, efter hun kolliderede med en hæk i Hammel.

Kvinden kørte ved 11.30-tiden ind på en parkeringsplads på Anbækvej. Her forsøgte hun at parkere sin bil i en bås, men det mislykkedes hende eftertrykkeligt.

I stedet fortsatte hun gennem båsen og ind i en hæk.

Det så en vaks mand, som ringede efter politiet, mens kvinden selv ringede efter hjælp til at få bilen ud.

Manden syntes, at kvinden så beruset ud, og den fornemmelse holdt stik.

Da en politipatrulje kom frem, var kvinden faktisk på vej væk, men hun blev standset og fik lov at puste i alkometeret. Det viste da også, at hun var alt for påvirket til at føre bil.

dp

Publiceret 16 September 2019 11:08