Politiet fandt ulovlige stoffer under ransagning.

Politiet fandt ulovlige stoffer under ransagning. Modelfoto: Adobe Stock.

Kokain, doping og morfin fundet under ransagning ved Hadsten

49-årig mand sigtet for narkobesiddelse med henblik på salg

Østjyllands Politis specialpatrulje ransagede torsdag kl. 21.20 en bopæl i nærheden af Hadsten, fordi man havde en mistanke om ulovlige stoffer.

Mistanken viste sig at være berettiget, for under ransagningen af hjemmet blev der fundet kokain, en del doping samt flere morfinpiller.

Den 49-årige mandlige beboer blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

Da politiet ankom, havde han besøg af en 30-årig mand. De blev begge visiteret, og i den 30-årige lomme blev der fundet kokain, som han blev sigtet for at besidde.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr

Publiceret 25 October 2019 11:43