Foto: Jens Berg Thomsen

To biler kørt frontalt sammen i Hinnerup

Bilist svingede over i modsatte vejbane og kørte frontalt ind i modkørende

Der skete fredag et færdselsuheld på Århusvej i Hinnerup, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Østjyllands Politi modtog klokken 16:10 en anmeldelse om færdselsuheldet. To biler var kørt frontalt sammen. En 49-årig mandlig bilist var kørt i nordøstlig retning ad Århusvej og var svinget over i modsatte vejbane mod færdselsretningen.

Her kom en 36-årig kvindelig bilist kørende, som blev ramt frontalt af den 49-årige, oplyser politiet, der ikke skriver nærmere om, hvorvidt der skete personskade ved sammenstødet.

jwh

Publiceret 30 November 2019 11:16